Vandværket og kildepladsen
Skolehjemmet Orøstrand Vandværk er et ikke alment vandforsyningsanlæg, med tilladelse til at indvinde 2000m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen ligger nogenlunde stabilt omkring 2.000 m3/år. Der indvindes fra én boring med DGU nr. 198.188. Boringen ligger på institutionsgrunden. Der indvindes fra sand ca. 20 - 26 m u.t.
Skolehjemmet Orøstrand Vandværks
boring og gamle vandtårn.
Oppumpning fra Skolehjemmet Orøstrand Vandværk gennem 20 år
Arealanvendelse
Arealanvendelsen omkring vandværksboringen omfatter aktiviteter tilknyttet institutionen (herunder mindre dyrepark) samt landbrug. Vandværksboringen er beliggende i umiddelbar nærhed af institutionen. Der er ikke beregnet indvindingsopland eller grundvandsdannende opland for vandværket
Institutionsområdet er kloakeret, hvilket betyder, at enkelte spildevandsledninger ligger i nærheden af boringen. Ca. 250 m øst for boringen ligger et nedsivningsanlæg uden tilladelse. Spildevand herfra løber dog formentligt mod havet og ikke i retning af indvindingsboringen.
Der findes ikke forureningskortlagte arealer i nærheden af boringen.
Nærområdet til boringen er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Boringens nærområde er ligeledes udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat dog undtaget de nordligste strandarealer, se kortet under "grundvandskortlægningen".
Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi
Der indvindes fra et sandlag, der findes fra top til bund af boringen i 26 meters dybde. Det må som udgangspunkt antages, at der omkring boringen ikke findes et beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet, se figuren til højre.
Grundvandsspejlet er derfor formentligt også frit omkring indvindingsboringen.
Det indvundne vand fra grundvandsmagasinet, der udgøres af sand, er let reduceret og nitratfrit. Kloridindholdet i boringen er, trods den kystnære placering, normalt (34 mg/l).
Der har tidligere været fund af oliekomponenter i drikkevandet fra Skolehjemmet Orøstrand Vandværk. Stofferne er ikke genfundet ved senere analyser og ligger langt fra grænseværdien for drikkevand. Der er muligvis tale om en analysefejl.
Der er ikke siden fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen.
Lertykkelse og oplande – Skolehjemmet Orøstrand Vandværk.
Risikovurdering
En stor del af arealerne omkring indvindingsboringen er omfattet af landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i årene 2007-2010 på ca. 65 mg/l fra de omkringliggende marker.
Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.
Udover vandværksboringen findes der ingen boringer eller brønde i nærheden af vandværket, hvor der kan foretages observationer af udviklingen af nitratindholdet i grundvandet, så foreløbigt kan det blot konkluderes, at der sandsynligvis stadig er en overskydende nitratreduktionskapacitet i dæklagene over grundvandsmagasinet. Der er dog en potentiel risiko for påvirkning af grundvandsmagasinet på længere sigt.
Området omkring boringen er kloakeret, så der findes enkelte spildevandsledninger tæt på boringen. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. Risikoen for påvirkning fra nedsivningsanlægget mod øst er formentlig meget lille pga. afstanden og antagelsen om at grundvandet, og dermed også spildevandet, strømmer mod kysten og ikke i vestlig retning mod indvindingsboringen.
De største forureningsrisici stammer fra nitratudvaskningen på landbrugsarealerne syd for boringen, samt fra brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse omkring bygningerne nær boringen.
Nørre Stænge og Børrehoved Rev.