Geologien

Den øverste del af den geologiske lagserie i Holbæk Kommune består af jordlag, som blev skabt under og efter istiderne. Disse aflejringer betegnes under ét kvartære aflejringer, og består af vekslende lag af grus, sand og ler.

Den samlede tykkelse af de kvartære lag varierer fra ca. 30 meter til mere end 100 meter med de største lagtykkelser i de højtliggende områder centralt i kommunen.

Det er primært disse lag, som er af betydning i forbindelse med indvinding og beskyttelse af grundvandet i kommunen. Vandværkerne indvinder hovedparten af vandet fra forholdsvis dybtliggende, velbeskyttede sandlag, mens de øvre sandlag stedvis udnyttes af enkelt-indvindere.

Lerlagene er med til at beskytte grundvandet mod forurening med miljøfremmede stoffer og nitrat fra jordoverfladen idet stofferne kan forsinkes, bindes og omdannes i lerlagene. En del steder suppleres denne beskyttelse af, at der er en opadrettet gradient, således at grundvandet strømmer fra de nedre lag mod de øvre.

Geologisk profil

Under de kvartære lag findes ældre (prækvartære) aflejringer af ler og kalk. Lagene er dannet i havet og har derfor oprindeligt haft et højt indhold af salte. I den nordvestligste del af kommunen består prækvartæret af kalk fra Danien perioden og i den sydvestlige del af Palæocæn ler og enkelte steder kalk samt fed plastisk ler af Eocæn alder længst mod syd og vest.

Hydrogeologi

På den mere eller mindre øst-vest gående kuperede højderyg langs med og syd for Skovvejen ligger vandspejlet forholdsvis dybt og der er konstateret en betydelig nedadgående gradient, hvilket bevirker, at infiltrationen til de dybe magasiner er høj.

Åmose bassinet er beliggende syd for denne højderyg. Vandstanden i de dybtliggende lag står tæt på eller over terræn, således at infiltrationen til de dybe magasiner er beskeden eller fraværende.

Nord for Skovvejen afløses det høje terræn ligeledes af en bassinstruktur som omfatter Knabstrup/Vognserup Enge mv. og Lammefjorden, adskilt af en mindre udpræget højderyg langs rute 155 omkring Svinninge.

De udnyttelige grundvandsmagasiner i kommunen udgøres primært af dybtliggende kvartære sand- og gruslag, mens kalken spiller en mindre betydende rolle som grundvandsmagasin bortset fra lokalt på Orø og marginalt på den nordlige del af Tuse Næs.

De øvre sandlag udnyttes primært af enkeltindvindere. Indvinding fra disse terrænnære lag er sårbar over for påvirkninger fra aktiviteter på jord-overfladen i kraft af den beskedne dæklagstykkelse.

Den hydrauliske ydeevne af de dybtliggende kvartære sand- og gruslag i området varierer naturligvis en del, men generelt er sandlagene dog ret højtydende grænsende til ekstremt højtydende.

De nedre sandlag karakteriseres ved have spændt vandspejl. De er generelt velbeskyttede mod forurening fra overfladen, idet de er dækket af ret tykke dæklag, hvoraf en væsentlig del består af ler. I store områder står vandspejlet endog over terræn, hvilket giver en supplerende beskyttelse mod nedsivende forurening fordi grundvandet strømmer opad gennem lagserien.

Kalken findes kun i kontakt til de kvartære aflejringer i en meget begrænset del af kommunen, herunder specielt Orø og helt marginalt på den nordlige del af Tuse Næs. Kalken er grundvandsmæssigt karakteriseret ved at besidde en forholdsvis høj ydeevne.

De prækvartære lag har - bortset fra kalken på Orø - gennemgående en lav til meget lav permeabilitet. Toppen af de prækvartære lag definerer derfor som hovedregel undergrænsen for de udnyttelige grundvandsressourcer i kommunen.

Der findes dog enkelte steder flager af tertiært ler oparbejdet i de kvartære aflejringer, bl.a. ved Hanerup. Der er principielt intet i vejen for, at der kan forekomme udnyttelige sand- og gruslag under disse flager.