Hvad bestemmer forsyningssikkerheden?
Forsyningssikkerheden udgøres af sikkerhed på tre områder: Indvindingen, behandlingen og distributionen.
Forsyningssikkerheden vurderes at være risikobetonet hvis følgende gælder:
- vandværket har kun én boring og ingen nødforbindelse til andet vandværk
- vandværket har en begrænset ressource, enten kvantitativt eller kvalitativt
- vandværket har en standard der peger på behov for store investeringer
Fakta
Ved en ændring i Miljøbeskyttelsesloven er den omtalte 10 meter zone - der var en anbefaling til kommunerne - blevet ændret til et lovkrav og en 25 meter zone.
Dette betyder, at fra vækstsæsonen 2011/2012, der begynder med såning af vintersæd i august 2011, stilles der krav til landbruget om, at der ikke sprøjtes med pesticider, dyrkes eller foretages gødskning tættere end 25 meter fra alle boringer. Dette betyder, at det pesticidfri areal omkring boringerne bliver 6 gange større end tidligere.
Plantedirektoratet skal kontrollere at den pesticidfrizone overholdes.
Vurderingen
25 vandværker har kun én boring. Disse er selvfølgelig meget udsatte for forsyningssvigt. Andre 24 vandværker har 2 boringer, medens 11 værker har 3 eller 4 boringer og kun 3 vandværker har mere end 4 boringer.
Et særligt risikomoment for de vandværker, der er afhængig af en eller to boringer, er risikoen for en lokal forurening - en risiko der er særlig stor, når boringers anbefalede beskyttelseszone (10 meter) ikke overholdes og markeres. 17 boringer er ikke beskyttet med hegn eller afstandsmarkering, der sikrer mod sprøjtning og gødning tæt på boringen.
Næsten alle vandværkerne har en rentvandsbeholder, der kan sikre forsyningen i en periode ved eventuelt teknisk nedbrud på vandværket. Disse beholdere er dog af begrænset betydning i tilfælde af en forurening på anlægget, idet en forurening ofte først vil blive opdaget, når også vandet i beholderen er forurenet.
Beholderkapaciteten varierer i størrelse med vandværkets størrelse og dækker hos 39 værker mere end 10 timers forbrug - helt op til flere dages forbrug. På alle de ikke-almene værker er der enten ingen rentvandsbeholder eller kun kapacitet til ganske kort tid.
De fleste vandværker, nemlig 44 vandværker, har sikret sig med forbindelse til et eller flere nabovandværker. Der er dog 21 vandværker der ikke har en sådan nødforbindelse.
En række vandværker er sammenkoblet via fællesskabet VN (Vandfællesskabet Nordvestsjælland). Dette fællesskab har etableret en ledning fra Holbæk Vandforsyning til en pumpestation i Marke og videre til forsyning af Kalundborg Forsyning. Denne ledning giver også mulighed for indbyrdes nødforsyning, og omfatter foruden Holbæk Forsyning også Gislinge, Jyderup Østre, Knabstrup, Kundby, Mørkøv, Regstrup, Svinninge, Stigs Bjergby og Tuse.
Tilsvarende sammenhæng mellem vandværkerne findes på Tuse Næs og omkring Tølløse.
Samlet vurderes det, at forsyningssikkerheden vil kunne forbedres på en række punkter, fortrinsvis ved at etablere større sammenhæng mellem de enkelte værkers ledningsnet.
Beredskabsplan
Selv med en optimal forsyningssikkerhed kan det ikke udelukkes, at der kan opstå en situation, hvor forsyningen til forbrugere trues.
Vandværkerne skal derfor have udarbejdet en beredskabsplan, der redegør for hvordan der handles i en situation med akut forurening eller truet forsyningssituation.
30 vandværker dvs. ca. halvdelen af alle vandværkerne har da også en sådan beredskabsplan. 23 vandværker har oplyst at de ikke har en beredskabsplan, medens de sidste 10 vandværker ikke har oplyst om de har/ikke har en beredskabsplan.