Vandværket og kildepladsen

Næsby Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 4.000 m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen faldt kraftigt i 1995, og ligger nu nogenlunde stabilt i underkanten af 2.000 m3/år. Der indvindes fra én boring med DGU nr. 198.369. Boringen ligger på vandværksgrunden. Der indvindes fra danienkalk ca. 40-50 m u.t.

Næsby Vandværk

Oppumpning fra Næsby Vandværk gennem 20 år.

 

Arealanvendelse

Næsby Vandværks boring ligger i Næsby og er omgivet af landbrugsejendomme og landbrugsarealer. Indvindingsoplandet ligger i og lidt syd for Næsby, mens det grundvandsdannende opland er forskudt mod syd i forhold til indvindingsoplandet.

Næsby er kloakeret, hvilket betyder, at enkelte spildevandsledninger gennemløber oplandet.

Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingsoplandet eller det grundvandsdannede opland.

Det grundvandsdannende opland er i hele dets udstrækning udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat. Dette gælder, bortset fra et lille område i Næsby, også for indvindingsoplandet.

Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Næsby Vandværk.

 

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 40 meters dybde. Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er størst (15 - 20 m) i den centrale del af indvindingsoplandet og den nordlige del af det grundvandsdannende opland. I den nordlige del af indvindingsoplandet og den sydlige del af det grundvandsdannende opland findes der 5 - 10 m ler over kalken, se kortet nedenfor. Grundvandsspejlet er muligvis frit i den nordlige del af indvindingsoplandet - omkring indvindingsboringen.

Det indvundne vand fra det primære magasin er let reduceret og nitratfrit. Der er ingen udvikling i vandkvaliteten gennem de senere år. Kloridkoncentrationen i drikkevandet er på ca. 100 mg/l. Kloridkoncentrationer i den størrelsesorden ses ofte i kystnære boringer, hvor grundvandet er påvirket af indtrængende saltvand fra havet. Grænseværdien på 250 mg/l i drikkevand er dog ikke overskredet, og der er heller ikke tegn på et stigende kloridindhold i vandværksvandet.

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen.

Lertykkelse og oplande – Næsby Vandværk.

Risikovurdering

Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 50-112 mg/l på de landbrugsarealer der ligger inden for det grundvandsdannende opland, se Figur 47. På størstedelen af arealet er den potentielle udvaskning på 82 mg/l.

Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.

Udover vandværksboringen findes der ingen boringer eller brønde i indvindings- eller grundvandsdannende opland, hvor der kan foretages observationer af udviklingen af nitratindholdet i grundvandet, så foreløbigt kan det blot konkluderes, at der sandsynligvis stadig er en overskydende nitratreduktionskapacitet i dæklagene over grundvandsmagasinet. Der er dog en potentiel risiko for påvirkning af grundvandsmagasinet på længere sigt.

Næsby er kloakeret, så der ligger enkelte spildevandsledninger tæt på boringen. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger. Der er ingen ukloakerede ejendomme inden for oplandsgrænserne og heller ingen forureningskortlagte arealer.

De største forureningsrisici er nitratudvaskningen på landbrugsarealerne, samt privates brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på de få ejendomme inden for indvindingsoplandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.