Hvorfra indvindes grundvandet?

På Orø ligger det primære grundvandsmagasin 20-30 m under terrænoverfladen. Det er fra det primære grundvandsmagasin, vandværkernes indvinding af drikkevand foregår. Der findes grundvandsmagasiner tættere på terræn – de sekundære grundvandsmagasiner - men de har ofte kun lokal udbredelse og anvendes mest til forsyning af enkeltejendomme uden for vandværkernes forsyningsnet.

Vandværkerne indvinder vandet fra indvindingsoplandet. Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen.

Det grundvandsdannende opland er til gængæld det areal på jordoverfladen, hvor grundvandsdannelsen sker, dvs. inden for dette opland vil nedbør og evt. forurening på jordfladen nedsive til grundvandsmagasinet. De to oplandstyper er ikke nødvendigvis sammenfaldende, men kan derimod være forskudt fra hinanden på grund af de naturgivne forhold som f.eks. forekomsten af tykke lerlag under jordoverfladen.

Beliggenheden af de to oplandstyper er beregnet ved hjælp af den grundvandsmodel der er opstillet for Orø. Det er vigtigt at vide, hvor oplandene findes, da det er i disse områder, indsatserne for grundvandsbeskyttelsen skal ske.

Ved hjælp af grundvandsmodellen har det også været muligt at beregne, hvor grundvandsspejlet er frit og hvor det er spændt, se faktaboks og kort.

Magasinforhold

I et frit grundvandsmagasin er kun en del af magasinet vandfyldt, idet der i den øverste del af magasinet findes en umættet zone. Et frit magasin kan være dækket af et beskyttende lerlag eller det kan være helt uden dæklag. Frie magasiner er ofte sårbare over for nedsivende forurening, især hvis der intet dæklag er.

I et spændt magasin ligger grundvandsspejlet over maga-sinets overside, dvs. der findes altid et dæklag over sådanne magasiner. Magasinet er således helt vandfyldt og under tryk, hvilket betyder at de som regel er mindre sårbare overfor nedsivende forurening.