Delområder
26.01 Undløse Overdrev
Område med meget sammensat naturgrundlag. Området er delvist sandede jorder med et stort indhold af sø og moseområder. I modsætning til skovarealet i område 24 Vedebjerg, så er skovene meget forskelligartede vekslende fra egentlig egeskov over birkeplantninger til pilekrat i moseområderne. I mellem disse plantninger findes åbne områder, som oftest er græsarealer. Området er fordelt på flere mindre ejendomme, som understreger sammensatheden. I området findes Colas asfaltværk, som adskiller sig fra resten ved sin skala og industrielle fremtoning.
26.02 Holbækvej
Langt bybånd langs Holbækvej. Består af mindre gårde og huse. Fra syd er Undløse by vokset mod nord. Bemærkelsesværdigt er, at i en bebyggelse løsrevet fra Undløse by, findes byens kro og bebyggelsen danner sin egen lille landsbybebyggelse. Mod nord er der sket udflytning til Søndersted Huse, som den nordligste del af bybåndet hedder, og efterhånden er de to bebyggelser vokset sammen. Der findes ikke tilsvarende bebyggelser i Holbæk Kommune, som kan sammenlignes med denne.