Dyrkningsform

Området er domineret af skove og plantager. Mellem de bevoksede områder findes dyrkede arealer af varierende størrelse. Omkring Dønnerup Gods er markstørrelsen stor, forholdene taget i betratning, og området har karakter af et herrgårdslandskab. I den østlige dle af området findes en husmandslingende bebyggelse, Katrinebjeg, som er domineret af fritidsbrug.

Bebyggelse

Generelt virker området ikke domineret af bebyggelse. Mod vest, hvor området er præget af randmoræne og store bakker, ligger landsbyer langs med Slagelsevej. På selve randmorænen ligger en nyere parcelhusudstykning, Langåsen, som dog ikke er synlig i området. Mod øst, hvor området er mere småbakket, ligger der spredte gårde af varierende størrelse. Der ligger desuden en husmandslignende udstykning, Katrinebjerg Huse. I den nordlige del af området ved Rådbjerg, ligger en væsentlig bebyggelse lokaliseret omkring vejen.

Beplantning

Der er mange skove i området hvilket bevirker, at området som helhed fremstår som en stor skov, med åbne dyrkede arealer imellem. De åbne arealer er desuden pærget af småplantninger. Skovene er hovedsageligt løv, men der er også mange granplantager i området. I området findes desuden bevoksede diger, solitære træer og ved Dønnerup Gods en allé.

Kulturhistoriske helheder

Længst mod vest og langs med Åmose Å, ligger 5 vandmøller inden for en strækning af 1 km. Da kronen overtog møllerne kaldes de samlet for "kongens Møller". De er etableret i 1700 tallet og har fungeret frem til første halvdel af 1900 tallet. I den centrale del af området ligger Dønnerup Gods. Dønnerup Gods er en herregård, som er oprettet i 1730 ved at nedlægge gårdene i landsbyen Dønnerup og danne en hovedgård.

Områdets kulturhistorisek intakthed er stor. Der er sket en mindre omlægning og udvidelse af Slagelsevej, men ellers er området bibeholdt i sin oprindelige struktur. Boligområdet Langåsen er kommet til i 1960érne. Boligområdet er ikke synligt og dermed ikke dominerende i området. Ellers er der som udgangspunkt ikke sket en udvilking af landsbyer eller bebyggelser i området.

I området findes en del fortidsminder, som fortrinsvis er lokaliseret i skovene. I Holmstrup findes en landsbykirke. Omkring Holmstrup er stjerneudskiftningen stadig tydelig.

Tekniske anlæg

Salgelsevej som er en gennemgående nord-sydgående hovedfærdselsåre, har fået et nyt vejforløb uden om landsbyen Holmstrup. Samtidig er vejen udvidet. Ved områdegrænsen i nord, er den gamle Skovvej erstattet af en ny motortrafikvej. Syd for Bennebo er en mindre antennemast. Ellers er området fri for tekniske anlæg og større infrastruktur anlæg.