Dyrkningsform
Randen af området er præget af store gårde og intensivt dyrket landbrugsland. Den centrale del af området er mere præget af små markenheder, at være ekstensivt dyrket er desuden præget af hobby/fritidsbrug med småplantninger og heste.
Bebyggelse
Området er tydeligt præget af de fire store gårde i området, Toftholm, Nøkkentved, Dyrehavegård og Dorthealyst samt naboområdernes store gårde og godser. Der ses derfor mange arbejderboliger med historisk tilknytning til disse større gårde i randen af og omkring området. Det gælder både mod syd og nord for Knabstrup. Centralt i området ligger et afvandet engområde, hvor husmandssteder og arbejderboliger er placeret. Knabstrup er en mindre stationsby, som har undergået en udvikling, hvor byen er vokset langs vejene. Herved er arbejderboliger og husmandssteder blevet en del af byen. Området er der ud over i en vis grad påvirket af byudviklingen i stationsbyen Mørkøv, som danner områdets vestlige grænse.
Beplantning
Beplantningerne i naboområderne mod nord og syd fornemmes tydeligt. Men området er i sig selv ikke tæt bevokset. I den centrale del af området findes en del mindre plantninger, som er med til at skabe en mere intim karakter. De mest markante beplantnings elementer er Dyrehave skov ca. 35 ha i den nordlige del af området og en allé der fører op til Toftholm.
Kulturhistoriske helheder
De store gårde i randen af området, Toftholm, Nøkkentved, Dyrehavegård og Dortheaslyst danner en ramme omkring området. Knabstrup stationsby har en historisk betydning for området.
Tekniske anlæg
Områdets sydlige grænse løber ved Skovvejen, der ud over deler jernbanen området i to. De resterende veje i området har kun lokal betydning. Grundet disse elementer er især den sydlige del af området præget af tekniske anlæg.