Generelt
Den overvejende del af det grundvand, som indvindes fra de dybe sand- og gruslag i kommunen, er reduceret grundvand. Altså forholdsvis gammelt grundvand, som ikke indeholder ilt og nitrat.
Forvitringsgraden af grundvandet er gennemgående lav særlig i de dybeste sandlag, mens ionbytningsgraden er forholdsvis høj. I øvre sandlag og især i bakkelandet er forvitringsgraden lidt højere og ion-bytningen noget lavere.
Grundvandsmagasinerne i kommunen har en god bufferkapacitet, hvilket afspejles i grundvandets relativt høje indhold af hydrogencarbonat (300 – 500 mg HCO3/l) og pH-værdier, som ligger stabilt i det neutrale område (7<pH<8). Forsuring af grundvandet vil således modvirkes ved opløsning af jordens kalkindhold.
Klorid og natrium i koncentrationer, som gør vandet uegnet til drikkevand, forekommer kun sjældent i kommunen. Der er ingen tegn på at forsyningen med drikkevand fra de eksisterende vandværker kan trues af saltvand.
Fakta
Forvitringsgraden er et udtryk for forholdet mellem mængden af calcium og magnesium, i forhold til mængden af hydrogencarbonat.
Hvis kalk udvaskes fra jordlagene vil det medfør forsuring og opløsning af calcium og magnesium fra bl.a. lerminiraler, hvilket igen vil betyde en øgning i vandets hårhed. En høj forvitringsgrad kan skyldes ændring i grundvandskemien pga. for kraftig indvinding eller overfladepåvirkninger såsom gødskning.
Ionbytning er en proces hvor der sker udveksling af ioner (Na, Ca og Mg), med det formål at skabe ligevægt mellem mængden af postivit og negativt ladede ioner. Ionbytning sker hvis der er forskel på saltindholdet i grundvandet og det magasin som det gennemstrømmer, f.eks. hvis der trænger salt grundvand ind i magasinet.
Ikke ionbyttet vand er normalt et udtryk for at der er god gennemstrømning i magasinet og at der evt. er tale om ungt grundvand.
Miljøfremmede stoffer og nitrat
Der er i tidens løb fundet et eller flere miljøfremmede stoffer i 52 af de 268 boringer i kommunen, hvor der er analyseret for disse stoffer
- Af disse er 26 korte boringer, som er planlagt og udført som overvågningsboringer til at undersøge forekomsten af disse stoffer i de øvre jordlag.
- I alt 7 boringer med fund af miljøfremmede stoffer er vandværksboringer, som siden fundene er blevet sløjfet.
- Der er fundet BAM - men ikke andre stoffer - i 6 boringer, som (antagelig) er aktive vandværksboringer. Fund-frekvensen på disse boringer ligger mellem 20 og 100 % af analyserne.
- De resterende 13 boringer med fund af miljøfremmede stoffer udgør anvendelsesmæssigt en bred vifte med overvejende enkeltstående fund af få stoffer.
Der er 5 vandværker, som benytter boringer med et konstateret indhold af BAM i lave koncentrationer.
Der er fundet nitrat i koncentrationer større end 50 mg/l i 31 boringer i kommunen. Af disse boringer er ca. halvdelen korte moniteringsboringer, som er udført med det formål at undersøge forekomsten af miljøfremmede stoffer og nitrat i de øvre jordlag. Af de resterende boringer er 5 blevet sløjfet og der er ingen aktive vandværksboringer, som har forhøjet nitratindhold.
I samarbejde med Region Sjælland vil Holbæk Kommune undersøge mulighederne for at oprense forurenede grunde, der måtte være en trussel mod grundvandet.
Uorganiske sporstoffer
For Arsen gælder det, at der er fundet forhøjede koncentrationer i boringer tilhørende vandværkerne i Stokkebjerg, Gislinge, Hagested og Kr. Eskildstrup.
Kun ét vandværk har haft overskridelse af grænseværdien for Arsen og kun i 1 ud af 10 analyser. Der er kun rapporteret om sporadiske fund af Nikkel i nævneværdige koncentrationer og i ganske få vandværksboringer. Ingen vandværker har haft indhold af Nikkel større end grænseværdien i drikkevandet.
Såvel Nikkel som Arsen opfanges ofte ved den almindelige vandbehandling med beluftning og udfældning sammen med Jern i sandfiltrene.
Der er intetsteds i kommunen fundet koncentrationer af Bor over drikkevandskravet i vandværksboringer. I kraft af det lave indhold af Bor i råvandet er der ikke set overskridelser af drikkevandskriteriet for Bor.