Dyrkningsform

Området er intensivt dyrket og der forekommer halvkultur/natur ved de mindre moseområder.

Bebyggelse

Der er flere mindre landsbyer i området og mange gårde i varierende størrelser. Der er primært sket byudvikling i stationsbyerne Kr. Eskilstrup og St. Merløse, disse byer fremstår med egentlige byfronter. Centralt i området er Stestrup skole og Fritidsgård beliggende.

Beplantning

Området er præget af tilstedeværelsen af flere forskellige beplantningselementer som skov, småplantninger, bevoksede diger og vejtræer. Primært de bevoksede diger giver området et vist bevokset præg mellem de store marker. I dele af området ved Kr. Eskilstrup, Udstrup og Smidstrup er området præget af en mere lukket karakter.

Kulturhistoriske helheder

Der er flere klassiske stjerneudskiftede landsbyer og generelt et præg af fritliggende gårde. Efter jernbanens etablering har stationsbyerne Kr. Eskilstrup og St. Merløse gennemgået en udvikling til mindre bysamfund.

Tekniske anlæg

Der findes flere vindmøllegrupper i den nordlige del af området og to højspændingsledninger gennemskærer området i øst-vestlig retning. Området har en relativt stor udstrækning og der løber flere større landeveje på kryds og tværs, især Hvalsøvej og Bonderupvej præger området. Høm-Tølløse jerbnanen løber i nord-sydgående retning og forbinder Holbæk med Slagelse. Der ud over findes et kraft-varmeærk i St. Merløse og en mindre campingplads beliggende sydvest for Kr. Eskilstrup.