Rumlige forhold
Skala: | Middel |
Rumlig afgrænsning: | Åbent |
Kompleksitet: | Meget sammensat |
Struktur: | Middel |
Visuel uro: | Middelroligt |
Støj: | Støjende og afdæmpet |
Motorvejen fornemmes de fleste steder i området på grund af støjen fra den. Motorvejen ligger som en fysisk barriere i områdets vestlige del, de steder den er gravet ned i terrænet opleves den ikke som en visuel barriere. Strukturen i området er primært landbrugsrealteret, men den opleves meget sammensat og urolig på grund af de mange forskellige elementer. Dette resulterer i, at området er karakteriseret ved at have en høj grad af kompleksistet. Kyststrækningen er meget kringlet, flere steder er den visuelle sammenhæng begrænset.
Helheder og enkeltelementer
Terræn
Enkelte steder i området findes fine terrænformationer, bl.a. nord for Ebberup Mosehuse og langs kysten ved Tempelhuse
Særlige samspil mellem natur og kultur
Ved Ebberup mosehuse og Jollehavnen ved Tempelhuse opstår et særligt samspil mellem natur og kultur da kulturen er til på naturens præmisser. Fritidshusene, ligger i terrænet omkring en gammel mose, hvor der har være gravet tørv. Jollehavnen ligger ligeledes indpasset i forhold til stedets geologi.
Markante udsigter og elementer
Fra Ågerupvej og Tempelvej er der en fin udsigt til vandet. Ligeledes er der en flot udsigt fra Ågerup kirke over fjorden og til de modstående kyster i Voldborg herred.