Strategi
Målsætning
Området bør bevares som det karakteristiske kompakte højdedrag med hyppigt forekommende bakker det er. Landbrugs- og skovdriftens vekslen medvirker til at skabe et dynamisk landskab med mange forskelligartede oplevelser og udsigtsmuligheder. Herregårdslandskabets store strukturer, de sparsomme småplantninger og bevoksede diger bevirker, at området fremstår som et åbent landskab på trods af terrænets dramatiske karakter. Denne åbenhed bør bevares.
Anbefaling
Understregning og ikke sløring af de geologiske formationer og terrænet som helhed gennem hensigtsmæssig brug af beplantningselementer som eksempelvis skovrejsning.
Mørkemosebjerg bør rydes for beplantning, så der skabes udsigtsmuligheder samtidig med at den 105 meter høje bakke bliver synlig fra det omkringliggende landskab.
Grusgravene er idag ikke visuelt dominerende i området, hvilket bør respekteres i tilfælde af ønsker om udviddelse af gravearealer. Efter endt drift i graveområderne skal der omhyggeligt tages stilling til, hvordan områderne skal anvendes.
Landskabskarakter
Området er et lille, men kompakt højdedrag, der består af hyppige bakker primært anvendt til landbrugsdrift og græsning. De forkellige elementer som terræn, herregård og landsbyer komplimenterer hinanden godt og skaber tilsammen en helhed. Brorfelde observatoriet og tilstedeværelsen af flere grusgrave er med til at skabe en speciel dynamik i området. Der er et særligt samspil mellem natur og kultur i dette område, de naturgivne vilkår som terræn og geologiske formationr har været bestemmende for anvendelsen. Dette fremstår tydeligt i områdets struktur.
Karaktergivende Landskbselementer
Området fremstår på trods af grusgravenes tilstedeværelse som et relativt uforstyrret landskab. Landskabets struktur skabes bl.a. af beplantnings elementer som skove, småplantninger og bevoksede diger og af de spredte søerne med Maglesø som den største sø i området.
Karaktergivende rumlige og visuelle forhold
Bakkerne og den hyppighed hvormed de optræder skaber et dynamiske landskab, hvor udsigten er konstant afvekslende. Landskabet fremstår som et storskala landbrugsland med markante og synlige geologiske forekomster.
Afgrænsning
Landskabet opleves som transparent, men klart afgrænset i forhold til de omkringliggende områder. Det er primært terrænet og et skift i skala, der afgørende i afgrænsningen. De omkringliggende områder fremstår væsentligt mindre kuperede og er generelt i en mindre skala. Skovene er med til at skabe en klar afgrænsning af området.
Nøglekarakteristika
Terrænformer, synlige geologiske forekomster, grusgrave, skove samt herregården og de små landsbyers afgrænsning.
Beliggenhed
Området er beliggende ca. 15 km syd for Holbæk by og afgrænses mod nord af område 15 Søstrup og 25 Krøjerup, mod Syd og vest af område 29 Ugerløse og 28 Galge Overdrev og mod øst afgrænses af område 31 Lunderød og 34 Nr. Vallenderød.
Området har en udstrækning på ca. 19 km2.
Begrundelse for udvælgelse
Der er tale om et stærkt kuperet, dynamisk storskala landbrugsland med synlige geologiske forekomster. Der er et særligt samspil mellem kultur og natur i området.