Styrke
et område, som på trods af mange tekniske anlæg stadig har en vis oprindelighed. Den ensartede landbrugsstruktur er genkendelig. De svagt bølgende terrænformer og småplantninger medvirker til at skabe en delvis intimitet og samtidig et åbent landskab.
Tilstand
Området virker stort og robust, men er i forhold til naboområderne mod øst, syd og vest noget påvirket. påvirkningen sker især i kraft af byudviklingen ved Regstrup, nr. Jernløse og Søstrup, men også motorvejen og tilstedeværelsen af andre tekniske anlæg præger området. Der findes dog stadig områder af landskabelig værdi - især centralt og mod sydøst.
Sårbarhed
Overordnet virker området robust, når man ser på de påvirkninger der er sket. Der kan ske en udbygning af området med f.eks. nye byområder, men disse bør tænkes ind i en større sammenhæng. Ny udbygning bør suppleres med nye naturområder og skove. Især langs vandløbene opleves landskabet noget sårbart og bør udvikles mod mere naturpræg.
Særlige landskabelige forhold
Landsbyer
Enkelte af landsbyerne bør fremhæves som særegne. Det gælder især Butterup og Holløse.
Søby
Området ved Søby danner en helhed, som gerne må forstærkes. Den ensartede bebyggelse og det tilhørende landbrugsland bør ikke udsættes for større forandringer, men gerne vedligeholdes med bevoksede diger og hegn mellem de oprindelige marker. Tilsvarende bør bebyggelserne sikres mod væsentlige ændringer og nybyggeri.