Delområder
13.01 Løvenborg
Godslandskabet omkring Løvenborg er en kulturhistorisk helhed i sig selv. Delområdet er præget af at være i stor skala og med en egentlig skovplantning i tilknytning til herregården. Selve herregården er beliggende i delområdets sydlig del omgivet af en voldgrav, driftsboliger og mod øst et skovområde. Adgangen til herregården sker fra øst via den lange Løvenborg allé.
13.02 Knabstrup enge
Knabstrup enge beliggende i den sydøstlige del af område 13. og opleves som et relativt åbent landskab med ferske enge og småbrug. Skalaen er i modsætning til herregårdslandkaberne lille. Området er relativt vådt, men i mindre grad end tilfældet er i delområde 13.03.
13.03 Bjergby enge og Vognserup enge
Delområdet strækker sig over to lokaliteter, som ikke hænger fysisk sammen, men som har samme karakter. Bjergby enge og Vognserup enge er begge vådeområder, med spredt sumpskov. Begge områder opleves som væsentligt mere lukkede landskaber end herregårdslandskaberne i den resterende del af område 13. Vognserup enge opleves mere lukket end Bjergby enge.
13.04 Gislingegård og Vognserup
Hele den nordlige del omkring Gislingegård og Vognserup er karakteriseret ved at være væsentligt mere åbent og fladere end den resterende del af område 13. Der er tale om et landbrugslandskab i stor skala. Herregårdene Gislingegård og Vognserup er beliggende i delområdet. I tilknytning til herregårdene ligger kolonihusene umiddelbart øst for Kundby.