Geologi og jordbund
Morænelandskab med indslag af dødisrelief, som i høj grad præger landskabet. Jordbunden er sandblandet lerjord i den centrale og mest kuperede del og lerblandet sandjord i de øvrige områder. Langs kysten er enkelte områder med finsandet jord.
Landskab med store vidder.
Terræn
Hele området er kuperet. Især den centrale del mellem Kastrup og Favrbjerg er meget kuperet. Mod nordøst falder terrænet mod Lammefjorden og flader ud. Markante hatbakker ses mod vest.
Hatbakker ved Lille Bøgebjerg
Vandelementer
Flere mindre søer i hele området. Mod øst et mellemstort moseområde og et lille, delvist rørlagt vandløb (Sørende). Søerne fremtræder ikke klart i landskabet på grund af bevoksninger og terrænet.
Kyst
Fjorden kan opleves fra store dele af området, men især fra de højtliggende dele. Der er en smal strandbred mod lammefjorden. Der er rester af en kystskrænt i den nordlige del af området.
Kysten og udsigt over Lammefjorden.