Delområder

03.01 Allerup
Meget sammensat område med nærhed til kysten og præget af mange enkeltrækkede levende hegn primært af poppel. Det har tidligere været frugtplantager. I dag anvendes området hovedsagelig til landbrug.

Med Holbæk bys udvikling og etablering af motorvejen syd om byen er området blevet afskåret fra det åbne land med undtagelse af udsigt over fjorden. Området er i dag domineret af jernbanen, motorvejen og andre større vejanlæg samt en tilfældig bebyggelse langs Kalundborgvej. Det betyder at bygrænsen er noget diffus, når man kommer ad Kalundborgvej og Omfartsvejen.

03.02 Fjordgården
Kystnært område med et vist naturpræg. området sanner en fin afgrænsning mod byen. Roligt landskab, hvor man på trods af nærheden til byen føler sig i det åbne land.

03.03 Tveje Merløse
Landbrugsland med mellemstore marker. Svagt bølget til fladt terræn og åben struktur.

Tveje Merløse er en gammel, velbevaret kirkelandsby. I området ligger også Langerød, som kun er en lille landsbybebyggelse. Strukturen omkring Tveje Merløse er stadig tydelig og især den klare grænse mod Ladegårdens jorder. Området danner en grøn forbindelse mellem Holbæk og det åbne land syd for motorvejen.

Områdets værdi er, at det ikke er bebygget. Det er dog påvirket af en del tekniske anlæg som mototrvej, go-kart bane og transformatorstationen ved omfartsvejen.