Geologi og jordbund

Morænelandskab med indslag af dødisrelief, som ikke fremstår særlig tydelige. Jordbunden er en ensartet blanding af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord. Langs kysten er enkelte områder med aflejret materiale.

Den nordlige kyst set fra øst.

Terræn

Hele området er svagt kuperet til bølget, samtidigt er det faldende mod kysten. Tydelig kystskråning på den østvendte kyststrækning.

Området er terrænmæssigt ensartet.

Vandelementer

I området findes få søer og vandhuller, men de fremtræder kun svagt i landskabet. Ingen vandløb i området.

Kysten ved Dragerup skov, set mod nord.

Kyst

Fjorden kan opleves fra det meste af området, men skovene bremser udsynet en del. Der er kun en smal og stenet strandbred ud for Dragerup Skov og sydpå. Mod nord går kysten over i en flad aflejringskyst. Kirsebærholm udgør et særligt landskabselement som en ø forbundet med en smal landtange.

Kysten set fra Kirsebærholm mod Orø og Tuse Næs.