Vandværket og kildepladsen
Salvig Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 15.000 m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen ligger nogenlunde stabilt omkring 7.000 - 9.000 m3/år. Der indvindes fra to boringer med DGU nr. 198.517 og 198.537. Boring 198. 517 anvendes dog kun som reserveboring. I boring 198.517 indvindes fra et sandlag ca. 20-30 m u.t. I boring 198.537 findes to filtre - et øvre i sandet over kalken 25,5 - 28 m u.t. og et nedre i kalken ca. 35-60 m u.t. Der indvindes kun fra det nedre filter.
Salvig Vandværk.
Oppumpning fra Salvig Vandværk gennem 20 år.
Arealanvendelse
Salvig Vandværks boringer ligger nord for Bybjerg og er omgivet af landbrugsarealer. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland består langt overvejende af landbrugsarealer. I den sydlige del af det grundvandsdannende opland ligger Genbrugspladsen - Orø.
Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingsoplandet eller det grundvandsdannende opland, ligesom der heller ikke sker nedsivning af spildevand.
Begge oplande er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat.
Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Salvig Vandværk.
Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi
Lertykkelsen i indvindingsoplandet er på over 10 m i den nordlige del af oplandet, mens den centralt og i den sydlige del er på under 5 m, se graferne til højre. I det grundvandsdannende opland er der visse steder formentligt slet intet lerdække. Her er der forventeligt stor grundvandsdannelse. Grundvandsspejlet er frit i den centrale og sydlige del af det grundvandsdannede opland.
I det indvundne vand fra den sydlige boring 198.517, der er filtersat i sand over kalken, er nitratindholdet højt (30 mg/l), men der har ikke været nogen udvikling i koncentrationen de sidste 10-15 år, se figuren til højre. I den nordlige indvindingsboring DGU nr. 198.537 indvindes fra kalken. Her er der kun målt et ganske lille nitratindhold ved de seneste analyser.
Vandværket anvender kun boring DGU 198.517 som reserveboring, og det høje nitratindhold heri har altså på nuværende tidspunkt kun minimal indflydelse på indholdet i drikkevandet fra vandværket. Nitratindholdet tyder imidlertid på, at der er en risiko for, at der inden for en kortere årrække vil kunne findes nitrat i det grundvand der findes i kalken, hvorfra vandværkets indvinding foregår.
Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne.
Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i vandværksboringen DGU nr. 198.517.
Lertykkelse og oplande – Salvig Vandværk.
Risikovurdering
Inden for det grundvandsdannende opland anvendes ca. 93 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 81-91 mg/l.
Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.
Nitratpåvirkningen af grundvandet stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til indvindingsboringen. Den observerede nitratkoncentration i vandværkets anden boring DGU nr. 198.517 er af en sådan størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand.
Genbrugsstationen udgør formentlig kun en mindre risiko på grund af dens beliggenhed i den sydligste del af det grundvandsdannende opland. Usikkerheden på beregningen af oplandet kan betyde, at det er usikkert om genbrugsstationen reelt ligger inden for oplandsgrænsen.
Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.