Ledningsanlæg

Der er ca. 1000 km offentligt kloaksystem i Holbæk Kommune og hovedparten af kloaksystemet er etableret i perioden fra 1960 til 1990.

Med henblik på at sikre et godt overblik, ensartet administrationsgrundlag og en opdateret viden om kloaksystemet foretages løbende indsamling af kloakdata samt efterfølgende registrering og indtegning heraf.

Offentlige brønde, bygværker og kloakledninger registreres i en afløbsdatabase. I databasen beskrives blandt andet hver enkelt brønds placering og koter (dæksel- og bundkote), samt hver enkelt lednings placering, størrelse og anlægsår. Arbejdet med at validere og forbedre datagrundlaget i ledningsdatabasen sker løbende og forbedres i takt med, at der foretages TV-inspektion af ledningsanlægget.

TV-inspektionen af et ledningsanlæg gør det muligt at registrere placering af stikledninger (til vejbrønde og ejendomme), samt ledninger og brøndes fysiske tilstand.

Foto af skelbrønd

Ejerskab

I spildevandsplanens kortlægning af ledningsanlæg fremgår også visse private ledninger. Dette dækker over, at Fors A/S registrerer ledningsanlæg i det omfang det er nødvendigt, for at opnå et dækkende billede af afvandingsforholdene. I princippet er Fors A/S kun forpligtet til at kortlægge egne ledningsanlæg.

Specielt for vejafvanding kan det visse steder være uklart, om det er vejafdelingen eller forsyningen der ejer og driver ledningen. Fors A/S vil i samarbejde med kommunen foretage en præcis registrering af ejerforholdet, i de tilfælde hvor ejerskabet endnu er uafklaret.

Generelt gælder det, at vejbrønde og interne ledninger til vejafvanding ejes og drives af vejafdelingen. Hvis vejanlægget ligger i kloakopland, og der kræves afvanding til recipient, er forsyningsselskabet forpligtet til etablere og drive ledningsnettet fra og med stikledning og til udløb. Forsyningen kompenseres for denne udgift i overensstemmelse med betalingsvedtægten. Bidraget afspejler de meromkostninger, som tilledning af vejvandet medfører for de årlige omkostninger til kloakanlæggene.

Foto af kloakrør

Kloaksanering

Kloaksanering dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v.

Plan for kloaksanering

Indledningsvis prioriteres udarbejdelsen af fornyelsesplanerne ud fra alderen af kloaksystemet og de kendte driftsproblemer i de enkelte områder. Områdernes afgrænsning beskrives og prioriteres i den overordnede handlingsplan for kloaksanering.

På basis af den overordnede handlingsplan for kloaksanering udarbejdes en række områdevise detaljerede kloaksaneringsplaner. Inden de detaljerede fornyelsesplaner kan udføres kræves gennemført nogle forberedende arbejder, i form af undersøgelser i marken (TV-inspektion, opmålinger mv.).

Det er Holbæk Kommunes mål, at der så vidt muligt separeres i forbindelse med kloaksanering. Det skal her bemærkes, at en fuld kloakseparering af et opland ikke kan udføres uden at dette fremgår af spildevandsplanen, eller tillæg til denne.

Økonomiske rammer for kloaksanering

I investeringsplanen er afsat midler til separat kloakering af 4 fælleskloakerede områder. For at komme til investeringsplanen klik på link til investeringsplan fsh 2020-2029.

For at anskueliggøre størrelsen af investeringen i kloaksanering i forhold til det langsigtede behov er i diagrammet nedenfor angivet et aldersprofil for samtlige ledninger i Fors A/S frem til 2008.

Ledningsnettets nedskrevne standardværdi er i pris- og levetidskataloget opgjort til 1,3 mia. kr. Hertil kommer brønde med en værdi på 750 mio. kr. Medtages også bassiner og pumpestationer opnås en samlet nedskrevet standardværdi på 2,3 mia. kr. Såfremt denne anlægsværdi skal fornys over en levetid på 60 år, fås en nødvendig investering på ca. 38 mio. kr pr. år.

Aldersprofil opgjort som ledningslængde efter anlægs år. Den sorte kurve angiver det løbende gennemsnit over 5 år.

Eksempler på gravearbejde i by

Dimensioneringsgrundlag

Udledning af overfladevand til kloak

Maksimal afløbskoefficient

Den maksimale afløbskoefficient angiver hvor stor en del af en grund i en givet områdetype, der må aflede regnvand til kloakledninger.

Til forskel fra maksimal befæstelsesgrad, sætter den maksimale afløbskoefficient ingen øvre grænse for, hvor meget en grund må befæstes. I forhold til afløbsforhold kan den enkelte grund derfor godt befæstes mere end den pågældende områdetype åbner op for. I så fald skal regnvand fra den del af de befæstede arealer, der overstiger afløbskoefficienten håndteres særskilt. Læs mere om 'Maksimal afløbskoefficient' ved at klikke på link til afsnit om maksimal afløbskoefficient. 

For boligområder skal vandmængden, der overstiger afløbskoefficienten, som udgangspunkt håndteres lokalt på grunden. For eksempel ved nedsivning i faskine på grunden eller andre LAR-løsninger. Gå til hjemmesiden Lar i Danmark ved at klikke på link til laridanmark. Beregningseksempel kan findes ved at klikke på link til Bilag - Beregningsskema til dimensionering af faskiner og regnbede. Beregningsskemaet, som er et excel ark, bliver ikke åbnet op som ny side, men bliver downloaded. Husk at "aktiver indhold" på excel arket, så du kan benytte udregningsskemaet.

Ved mere intensiv udnyttede områdetyper (centerområde m.v.) kan regnvand som udgangspunkt forsinkes på grunden eksempelvis i et bassin, hvorfra udledningen videre til forsyningens ledning neddrosles til en vandføring svarende til den fastlagte afløbskoefficient på 0,7.

Denne begrænsning kaldes afløbstal, som bestemmes ud fra nedenstående formel:

Afløbstal = Maksimal afløbskoefficient x areal x dimensionsgivende regnintensitet x klimafaktor

Areal

Ved areal forstås matriklens totale areal. Som enhed anvendes hektar (ha).

Det er forskelligt, hvor meget vand der afledes til et afløbssystem fra de enkelte belægningstyper, der er på matriklen og udtrykkes ved en afløbskoefficient for belægningstypen. Den resterende del af overfladevandet nedsiver eller bliver tilbageholdt i overfladen, vegetationen og fordamper.

Ved at gange arealet af belægningstypen med afløbskoefficienten for belægningstypen fås det reducerede areal (red. ha)

Dimensionsgivende regnintensitet

Der anvendes nedenstående dimensionsgivende regnintensitet, i det der skelnes mellem hvilke kloakeringsformer, der er i det pågældende område.

Ved dimensioneringer benyttes en regnintensitet T=1 et 10 minutters regnskyl.

Områdets kloakeringsform fremgår af spildevandsplanen, og kan findes på kommunens digitale GIS-kort. For at finde kommunens digitale kort, klik på link til kommunens digitale kort.

Klimafaktor

Anvendelse af klimafaktor har til formål at foregribe udviklingen i forhold til de kraftigere regnhændelser, der forventes fremover, som følge af klimaforandringer.

Der anvendes forskellig klimafaktor, afhængigt af områdets kloakeringsform, og der differentieres fordi der er forskelligt serviceniveau for de forskellige kloakeringsformer; 10 og 5 år for henholdsvis fælles- eller separat system.

Det bemærkes, at ovenstående klimafaktorer er baseret på en 100 års tidshorisont, og en tilsvarende anlægslevetid. Såfremt der anvendes kortere tidshorisonter, interpoleres lineært. Ved ex. 50 års levetid i fælleskloakeret område, er klimafaktoren 1,15.

Dimensionering af bassinanlæg for regnvand

Bassinanlæg udføres for at afdæmpe og forsinke afledningen af vand fra fælleskloak og separat kloak, som følge af regnhændelser.

Regnvandsbassiner, der også har funktion af rensebassiner, består af hydraulisk volumen (stuvningsvolumen) og rensevolumen (vådvolumen). Det hydrauliske volumen beregnes jf. anvisninger i link til Bilag - Beregning af bassinanlæg, og rensevolumenet beregnes på baggrund af BAT- anbefalinger (Best Available Technology), hvorefter de to lægges samme, og ind- og udløbsforhold udføres derefter.

Alle bassiner dimensioneres på baggrund af forholdene nedstrøms bassinet, hvad enten det er recipient eller det øvrige afløbssystem, og efter afløbstal og antal tilladte overløb fra bassinet.

Funktionskrav

Funktionskrav for ledningsanlæg er baseret på anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn".

Ved udledning til recipienter fra bassin, skal Holbæk Kommunes Vandløbsteam kontaktes, for bestemmelse af funktionskrav til af- og udledning.

Beregningsmetode

For dimensionering af LAR-anlæg anvendes Spildevandskomiteens LAR-dimensioneringsregneark, med faktorer som for Metode A. For at komme til skemaet, klik på link til Bilag - beregningsskema af bassinanlæg regionalregnrække. Beregningsskemaet, som er et excel ark, bliver ikke åbnet op som ny side, men bliver downloaded. Husk at "aktiver indhold" på excel arket, så du kan benytte udregningsskemaet.

Dimensionering af distributionsanlæg /ledninger

Ved distributionsanlæg forstås den infrastruktur, der modtager spildevandet efter skel og leder det til rensning på renseanlæg, eller til udledning til recipient. Det være sig ledninger, pumpestationer osv.

Distributionsanlæg skal beregnes ud fra nedenstående funktionskrav og beregningsmetode

Funktionskrav

Funktionskrav for ledningsanlæg er baseret på anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn".

Beregningsgrundlag for dimensionering af nye anlæg herunder anlæg der renoveres kan findes ved at klikke på link til Bilag - Beregning af distributionsanlæg.

Spildevand

Ved nye spildevandsledninger, herunder anlæg der kloaksaneres, beregnes på baggrund af en vandmængde på 0,005 l/s/PE svarende til 150 l/døgn/PE fordelt over 8 timer, dog mindst 8 l/s. Ledningerne skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende.

Eksempler på henholdsvis oversvømmet brønd og vand på kørebanen

Fejltilslutninger

Fejltilslutninger af enten spildevand på regnvandssystemer, eller regn/drænvand/indsivende grundvand på spildevandssystemer påvirker miljøet negativt.

Udskiftning af kloakrør i hus

Fejltilslutninger skal derfor findes og rettes, og kan forekomme både i offentligt og privat areal.

Fors A/S vurderer løbende, hvilke områder der er mest belastet af fejltilslutninger og orienterer Holbæk Kommune derom.

Holbæk Kommune kan udvælge områder med formodede fejltilslutninger, og bemyndige Fors A/S til at undersøge kloakkerne, både i offentligt areal og privat areal.

Undersøgelserne kan blandt andet indebære:

- Spuling og TV-inspektion af kloakker

- Kontrol af brønde

- Indmåling af spildevands og regnvandssystem

- Test af system, med f.eks. farvet vand eller røg

Grundejer skal orienteres inden undersøgelserne iværksættes.

Grundejer er forpligtet til at give adgang til ledningssystemet, samt sikre fri adgang til brønde.

Grundejer er berettiget til at få adgang til resultatet af undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsen vil Holbæk Kommune udstede påbud til grundejere med erkendte fejltilslutninger eller med indsivende grundvand på spildevandssystemet.