Vandværket og kildepladsen
Orøgård Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 6.500 m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1990. Indvindingen er faldet jævnt fra starten af 1990'erne til et niveau omkring 4.000 - 5.000 m3/år. Der indvindes fra én boring med DGU nr. 198.453. Der indvindes fra sand ca. 20 m.u.t.
Orøgård Vandværk.
Oppumpning fra Orøgård Vandværk gennem 20 år.
Arealanvendelse
Orøgård Vandværks boring ligger i den østlige del af Næsby Strand med sommerhuse mod vest og landbrugsarealer mod øst.
I både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er landbrug den primære arealanvendelse. I den nordlige del af begge oplande findes enkelte ejendomme beliggende i sommerhusområdet Næsby Strand.
Sommerhusområdet Næsby Strand er ikke kloakeret, hvilket betyder, at den enkelte ejendom er ansvarlig for spildevandsafledningen. Langt de fleste af ejendommene afleder dog til samletank. Der findes et enkelt anlæg med nedsivning inden for oplandsgrænserne. Området er planlagt kloakeret senest i 2015.
Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindings- eller grundvandsdannede opland.
Både det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat.
Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Orøgård Vandværk.
Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi
Sandet, hvorfra der indvindes, træffes i ca. 15 meters dybde.
Lertykkelsen i det grundvandsdannende opland er på over 10 m i størstedelen af området. I den centrale del af oplandet når lertykkelsen ifølge den geologiske model op over 15 meter, se figuren til højre. Grundvandsmagasinet er spændt.
Vandet fra indvindingsboringen er let reduceret og nitratfrit. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen.
Lertykkelse og oplande –Orøgård Vandværk.
Risikovurdering
Inden for det grundvandsdannende opland anvendes 77 % af arealet til landbrug. Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i 2011 på 82 mg/l på størstedelen af markerne, mens den lokalt umiddelbart syd for indvindingsboringen er på 53 mg/l.
Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.
Udover vandværksboringen findes der ingen boringer eller brønde i indvindings- eller grundvandsdannende opland, hvor der kan foretages observationer af udviklingen af nitratindholdet i grundvandet, så foreløbigt kan det blot konkluderes, at der sandsynligvis stadig er en overskydende nitratreduktionskapacitet i dæklagene over grundvandsmagasinet. Der er dog en potentiel risiko for påvirkning af grundvandsmagasinet på længere sigt.
På trods af at sommerhusområdet Næsby Strand ikke er kloakeret, er risikoen for forurening med spildevand formentlig lille. Det skyldes, at ejendommene inden for oplandet - undtagen en enkelt ejendom der nedsiver spildevandet - afleder vandet til samletanke. Lertykkelsen på over 10 m begrænser forureningsrisikoen fra nedsivningsanlægget væsentligt.
De største forureningsrisici er nitratudvaskningen på landbrugsarealerne, samt privates brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på de få ejendomme inden for oplandsgrænserne.
Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.