Høringer og afgørelser

  • Forside /
  • Landbrug /
  • Forannoncering af ansøgning for Hyldgård, Nybyvej 29, 4390 Vipperød

Holbæk Kommune har modtaget ansøgning om ny miljøgodkendelse til svineproduktion på Hyldgård beliggende på Nybyvej 29, 4390 Vipperød.

Holbæk Kommune har modtaget ansøgning om ny miljøgodkendelse til svineproduktion på Hyldgård beliggende på Nybyvej 29, 4390 Vipperød.

Ansøger ønsker at overgå til stipladsmodellen med mulighed for et fleksibelt dyrehold med et samlet produktionsareal på 3.895 m2. Der foretages ingen ændringer sammenlignet med den nuværende produktion. Husdyrbruget er en sobesætning med flere end 750 årssøer, og er dermed et IE-brug.

Udvidelsen af husdyrproduktionen er omfattet af husdyrbrugsloven § 16 a, stk. 2. Det betyder, at før denne udvidelse kan ske, skal kommunen vurdere, om det ansøgte, kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet

Henvendelse om ansøgningen

Alle med interesse opfordres til at indsende ideer og bemærkninger til det ansøgte projekt senest den 19. marts 2026.

Bemærkninger, forslag og spørgsmål samt anmodning om at se ansøgningsmaterialet eller at modtage udkastet til afgørelse kan sendes til:

  • Landbrug@holb.dk  / tlf. 72364120 eller

    ·         Klima, Miljø og Erhverv, Att. Landbrugsteamet, 0899 Kommuneservice, 4300 Holbæk 

Du kan se ansøgningsmaterialet her

Yderligere oplysninger

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Holbæk Kommunes sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Holbæk Kommunes afgørelse, som offentliggøres på https://dma.mst.dk og kommunens hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Når udkast til afgørelse er udarbejdet, sendes det til landmanden, naboer og de borgere der har udtrykt ønske herom. Udkastet er derefter i høring i 30 dage inden sagen færdigbehandles.

Den endelige afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside. Den kan efterfølgende påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fristen for at klage er 4 uger.