Vandløbsrestaurering i Tåstrup Å, st. 3364-4455
Holbæk Kommune fremlægger hermed forslag til vandløbsrestaurering i Tåstrup Å til offentligt gennemsyn jf. § 24, stk. 1 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr. 834 af 27/06/2016).
Projektforslaget er udarbejdet af Grusbanden Fishing Zealand og Holbæk og Omegns Lystfiskerforening i samarbejde med Holbæk Kommune og omfatter etablering af 6 gydestryg samt udlægning af større sten og dødt ved i Tåstrup Å.
Formålet med projektet er at skabe større fysisk variation i vandløbet og derigennem understøtte målopfyldelse, herunder skabe bedre gyde- og opvækstvilkår for ørreder.
Projektforslag og udkast til afgørelse efter vandløbsloven kan læses via link forneden.
Eventuelle bemærkninger til projektet skal være Holbæk Kommune i hænde senest den 15. juli 2025 og bedes sendes til: vandloeb@holb.dk
Alternativt bedes bemærkninger sendes til: Holbæk Kommune, HoKo, postboks 89, 4300 Holbæk, att.: Vandløbsteamet.
Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til:vandloeb@holb.dk eller på tlf.: 72 36 15 06.