8. Søstrup Dødislandskab

Delområder

Søndersted Lyng

Sipperup Mose og Søndersted Lyng fremstår som et delområde, der adskiller sig fra det øvrige karakterområde med sit lavtliggende og flade terræn og større grad af bevoksning og ekstensiv anvendelse. På de historiske kort fremgår det, at området tidligere har været et mere åbent moseområde. Området er i mindre grad udnyttet landbrugsmæssigt og henligger med søer, mose og blandet skovdække.

Fruerskov

Området omkring Fruerskov er et delområde, hvor skoven præger landskabet med markante skovbryn.

De geologiske karaktertræk

Geologi og terræn

Områdets geologiske dannelsesform er bundmoræne med dødisrelief, der giver terrænet sin bølgede karakter med spredte mindre dødishuller, som ofte er tilgroede. I retning af Holbæk og fjordkysten flader terrænet mere ud og falder i retning af Fjorden. I området mellem Søstrup og Regstrup er der mere udtalte bakker og i området Søndersted Lyng og Sibberup Mose, beliggende nord for Søndersted og øst for Holbækvej er der et fladt, større moseområde, der adskiller sig fra den øvrige karakter for området.

Hydrologi

Området rummer mange dødishuller, der fremstår som små vandfyldte lavninger. I området løber to mindre vandløb: Kalveå længst mod nord og Regstrup Å mod syd og centralt i området. Ådalenes terræn fremstår ikke tydeligt i landskabet. I områdets sydlige del omkring Regstrup Å ligger det lavtliggende moseområde Søndersted Lyng og Sibberup Mose.

De kulturbetingede karaktertræk

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakterens oprindelse tager afsæt i landboreformerne og områdets udskiftning. Områdets mange dødishuller sætter dog et tydeligt geologisk præg på området.

Dyrkningsstruktur

Arealanvendelsen er overvejende intensivt landbrug på mellemstore til store marker flere steder inddelt af jorddiger. Karakterområdet rummer kun få ekstensive arealer i de gamle moseområder.

Bevoksningsstruktur

Området fremstår generelt med sparsom bevoksning og skov. Der er få levende hegn, navnlig i den nordlige del af området, og hegnene er ofte placeret tæt på gårdene og i mindre grad i markskellene og kun få langs vejene. Syd for Vipperød er der et større skovområde, Fruerskov, der præger området med markante skovbryn.

Bebyggelsesstruktur

De mellemstore til stedvise store gårde ligger enten ude på landbrugsfladen eller ofte let tilbagetrukket fra vejene. Området er stærkt præget af nærhed til de større stationsbyer, der ligger i og op til området. Holbæks sydlige byrand fremstår med store bygninger og anlæg knyttet til byen samt infrastrukturanlæg, der er synlige i landskabet og som påvirker landskabsoplevelsen over store afstande.

Regstrup og Vipperød er begge over tid udbygget betydeligt med parcelhuse, hvoraf navnlig de nye byudviklingsområder fremstår meget synlige i landskabet.

I nærheden af de større byer findes flere fritidslandbrug og småerhverv på de tidligere landbrugsejendomme, der giver området et mere bymæssigt præg. Herudover indeholder området flere mindre landsbyer, der ikke er udbygget, såsom Hellestrup, Borup, Tingtved, Holløse, Asmindrup m.fl. Der findes også en del landsbyer der er udbygget med parcelhuse, såsom Søstrup, Sdr. Jernløse og Kvanløse.

Det er tydeligt at området rummer god landbrugsjord og at gårde og landsbyer ligger tæt. Flere landsbyer f.eks. Hannerup, Sasserup og Hellestrup er stadig kun en lille klynge af gårde og enkelte huse uden nyere udbygning.

Kulturhistoriske spor

Landskabskarakterens kulturprægede oprindelse knytter sig til landboreformernes landskab, hvor de delvist stjerneudskiftede landsbyer i samspil med blokudskiftninger præger landskabets struktur. Området er således præget af mindre landsbyer med de tilbageblevne gårde, der kunne blive i landsbyen. Diger stråler ud fra landsbyens kerne, og de fritliggende gårde ude på markerne, som har måttet flytte ud af landsbyen til den tildelte jord, sætter ligeledes sit præg på landskabet.

Områdets kulturhistoriske spor knytter sig således til den landbrugsmæssige udnyttelse og den udbyggede infrastruktur, der i høj grad præger områdets udvikling fra slutningen af 1800-tallet og op igennem 1900 tallet, samt den bynære beliggenhed til købstaden Holbæk. Jernbanen - Nordvestbanen - blev etableret i 1874 og har haft stor betydning for udviklingen af Vipperød og Regstrup byer til egentlige stationsbyer med bosætning, erhverv og industri. En udvikling der ofte ikke har direkte sammenhæng til de oprindelige landsbykerner.

De traditionelle hvidkalkede kirker ligger flere steder markant i landskabet f.eks. Søstrup og Sønder Asmindrup og optræder derfor som orienteringspunkter/oplevelsespunkter i det omkringliggende landskab.

Særligt værdifuldt i et kulturhistorisk perspektiv er Tveje Merløse kirke, der er opført i ca.1150. Kirken er den ældste østdanske kirke med tvillingetårne og bygget i romansk stil med en blanding af kampesten og frådesten, hugget af kildekalk fra Elverdamsdalens mange kildevæld. Indsigten til kirkens tvillingetårne har særlig værdi.

Området rummer flere husmandskolonier – i den vestlige del bl.a. Kræmmerstenshuse, Tågehuse og Bankehuse. Bankehuse har en anden og mere åben struktur end de øvrige husmandskolonier. I den østlige del ligger Søby der er et statshusmandsbrug hvor husene er opført i bedre byggeskik.

Tekniske anlæg

Karakterområdet er flere steder påvirket af tekniske anlæg. Området gennemskæres i øst-vestligretning af to motorveje, dels Holbækmotorvejen mod nord og dels Skovvejen i den centrale del.  Motorvejene udgør fysiske barrierer i landskabet. Motorvejene ligger hovedsageligt i terræn, og der er derfor visuel forbindelse på tværs. Nordvestbanen går gennem området længst mod øst og udgør afgrænsningen mod vest. Centralt i området fra nord til syd forløber hovedlandevej Rute 57.

Fra transformeranlægget syd for Tveje Merløse forgrener tre højspændingsledninger sig ud i karakterområdet og syd for Skovvejen forløber endnu en højspændingsledning gennem området.

I den centrale del af området står to grupper af tre mindre vindmøller (totalhøjde på 63,5 meter) – en gruppe ved motorvejen syd for Regstrup og en gruppe sydvest for Sønder Jernløse.

Rumlige og visuelle forhold

Den rumlige oplevelse

Karakterområdet er et mellemskala landskab, hvilket afspejles i områdets struktur af middelstore markfelter og antallet af spredte ejendomme og deres varierende størrelser. Landskabet opleves sammensat. Der sker meget forskelligt i området; landbrug, infrastruktur, urbaniseret bosætning, produktion mv., og disse lag ligger uden tydelige sammenhængende strukturer. Det er flere steder muligt at se over ganske store afstande. Der er således visuelle forbindelser ved de højtliggende landskaber ved Søstrup, Sønder Asmindrup og nord for Mogenstrup.

I den sydlige del af området opleves afgrænsningen til de omkringliggende mere kuperede og skovklædte områder, hvor skovbeplantning og/eller stigende terræn udgør den visuelle afgræsning. Særligt mod byranden ved Holbæk, men også ved erhvervsområde Virkelyst ved Regstrup, opleves landskabet forstyrret af de større bygningskroppe og tekniske anlæg. De nyere byrande omkring Regstrup og Vipperød opleves dominerende i landskabet, da der ikke i samme grad er bevoksning i områderne, der opbløder overgangen mellem byen og det åbne land.

Ved Fruerskov syd for Vipperød er der værdifulde og uforstyrrede landskabsrum, hvor man oplever optakten til skoven. Den sydvestlige byrand ved Vipperød mod Fruerskov, med ældre parcelhuskvarterer opleves særligt godt tilpasset til landskabet, pga. tilvoksede haver med middelstore træer og hække

.