Bevaringsværdigt landskab

Hatbakkerne ved Kundby

Området omkring hatbakkerne, der spænder fra Katrinedal vest om Kundby og Kundby i nord, til Mørkøv Kirkeby og Askov i syd til Stigs Bjergby og Marke i vest, er udpeget til bevaringsværdigt landskab.

De bærende elementer i det bevaringsværdige landskab er oplevelsen af kontrasten mellem de markante ofte skovklædte hatbakker og det mere flade åbne landskab imellem disse.

Det er således vigtigt at landskabet imellem hatbakkerne i videst muligt omfang bevares uden skovrejsning eller anden udvikling der kan lukke landskabet til, så udsigten og oplevelsen af hatbakkerne forringes. Selve hatbakkerne skal desuden beskyttes mod ændringer der kan påvirke oplevelsen af disse.

Statisk kort