6. Kundby Hatbakkelandskab

Delområder

Friheden

Den sydlige og sydvestlige del udgør et delområde. Dette område har en mindre skala og den landbrugsmæssige udnyttelse fremstår mere ekstensivt. Der er flere husmandsudstykninger, og de anvendes i dag som fritidslandbrug, hvilket betyder at området generelt har en mindre skala end den resterende del af karakterområdet.

De geologiske karaktertræk

Geologi og terræn

Terrænet er et hovedsageligt let bølget morænelandskab. Terrænet falder generelt fra nordøst mod sydvest. I området ligger de karakteristiske hatbakker. Hatbakkerne er karakteriseret ved at være runde bakker hvor aflejringerne er trukket op i en skrå stilling. Dannelsen har bevirket at jordlagene i selve bakken er lodrette i modsætning til normale bakker, hvor jordaflejringer er vandrette. Isens bevægelse har desuden skabt den ”fane” som strækker sig ud fra bakketoppene i vestlig til sydvestlig retning. Bakkerne har en udstrækning på 100-200 meter i tværmål og rejser sig 20-35 meter i forhold til det omkringliggende landskab. Hatbakkerne ligger på en linje fra Drusebjerg i nord til Tornved i syd. De mest markante bakker er Drusebjerg, Lundebjerg, Gedebjerg og Kirkebjerg med Kundby Kirke, med alle toppe i +45 m.

Hatbakkerne er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Der kan læses mere om de geologiske værdier i området ved at klikke her link.

I den vestlige del af området er landskabet mere svagt bølget tenderende til fladt. Terrænet falder mod Gislinge Landbrugsflade mod nord kun afbrudt af enkelte bakker, særligt i den nordvestlige del af området. Bakkerne er mindre fremtrædende end hatbakkerne og tilfører landskabet et let bølgende udtryk.

Hydrologi

Svinninge Å gennemskærer området fra sydvest mod nord. Ådalen er ikke markant. Herudover er der flere mindre vandløb i området. I den sydlige og vestlige del af området er der flere lavtliggende våde eng- og moseområder særligt ved Aggersvold Enghave samt området sydvest for Stigs Bjergby.

De kulturbetingede karaktertræk

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakterens oprindelse tager afsæt i landboreformerne og områdets udskiftning. Derudover er området med de karakteristiske hatbakker med til at definere tidsdybden i dele af området.

Dyrkningsstruktur

Størstedelen af området er intensivt dyrket med mellemstore til store markstrukturer. Sammenlægning af marker har betydet, at de oprindelige strukturer fra udskiftninger af landsbyer ikke opleves tydeligt i landskabet. Mod syd er markenhederne mindre og der er en større vekselvirkning mellem dyrkningsflader og beplantninger. Her er således flere fritidslandbrug med mindre dyrehold.

Bevoksningsstruktur

Området er generelt sparsomt beplantet med få skove og få læhegn. Der er stedvist beplantning i markskel, men området opleves fortsat åbent. Den sydlige del af området er mere tilgroet og her understøtter beplantningen marginaljordspræget og de mindre husmandsbrug.

Bebyggelsesstruktur

Der er meget bebyggelse i området både i form af enkelt bebyggelse men også landsbyer som Mørkøv Kirkeby, Ny Bjergby, Torslunde, Høed, Marke og Gudmandstup og husmandskolonier som Ibs Huse, Grækerhus, Degnehuse og Marke Skovhuse. Det er karakteristisk for området, at huse og husmandskolonier er placeret ud til vejene, mens gårdene ligger midt på landbrugsfladen.

Omkring Svinninge og Jyderup er der sket en stor byudvikling, som påvirker det oprindelige landskab.

Kulturhistoriske spor

I området findes mange stjerneudskiftede landsbyer som Mørkøv Kirkeby, Høed, Marke og Gudmandstrup. Den østlige del af Jyderup, som grænser op til området, viser også tegn på stjerneudskiftning. Foruden landsbyerne rummer området mange husmandskolonier som Ibshuse, Grækerhuse, Degnehuse og Marke Skovhuse. Mange af husmandsudstykningerne ligger i den sydlige del af området, hvor jorden ikke har så gode dyrkningsegenskaber som i den resterende del af området. Midt i området, Nord for Stigs Bjergby er der i 1922 etableret et statshusmandsbrug (Bjergby Statshuse) på jorde fra Bjergbygård. Statshusmandsbrugenes oprindelige små jordlodder drives dog i dag i som større marker, så det er kun husenes placering der ses som et tegn på statshusmandsbruget.

Kundby Kirke ligger markant og højt i landskabet på en hatbakke. Kirken kan derfor ses over større afstande og fungerer som et orienteringspunkt i landskabet.

Tekniske anlæg

Der er mange tekniske anlæg, som dog ikke virker dominerende i landskabet. I den nordlige del ved Torslunde ligger en transformatorstation. Ud fra denne forløber 6 højspændingsledninger. Nord for Høed og Stigs Bjergby står Jyderupsenderen – en 320 meter høj mast der sender radio og tv signaler.
Der er to grupper af tre vindmøller i området; En gruppe syd for Svinninge og en gruppe i den sydlige del mellem Mørkøv og Jyderup. Herudover står der 2 vindmøller syd for Kundby.

Rumlige og visuelle forhold

Den rumlige oplevelse

Landskabet er karakteriseret ved en mellem til stor skala, der afspejles i områdets struktur med større marker. Stedvis og særligt i den sydlige del bliver skalaen mindre på grund af de mange husmandsbrug på den ringere jord.
Landskabet har generelt en åben karakter idet der kun er spredte skovstykker og få hegn i området. På grund af landskabets åbne karakter er der mange steder mulighed for lange kig i særlig grad til de markante hatbakker der troner i landskabet.

Området falder mod syd og vest. Grænsen mod de mere kuperede landskabskarakterområder mod syd og vest opleves tydeligt.