5. Gislinge Landbrugsflade

Nøglekarakter

Karakterområdet er fladt til svagt bølgende. Landskabet er karakteriseret ved at være en intensivt dyrket landbrugsflade. Der er kun meget lidt beplantning i området. Der er flere tekniske anlæg i området. Huse og husmandssteder ligger langs med vejen mens gårdene ligger trukket væk fra vejene.

Beliggenhed

Karakterområdet ligger i den nordlige del af kommunen. Mod nord og vest afgrænses området af Lammefjordens flade kunstigt inddæmmede landskab. Mod øst afgrænses området mod Tuse Næs Fjordlandskab og mod sydøst det lavtliggende Tuse Englandskab. Mod sydvest afgrænses området mod Kundby Hatbakkelandskab.

Landskabskarakter – Landskabets kendetegn

Gislinge landbrugsflade er et åbent landskab med et fladt til svagt bølgende terræn. Området er et intensivt dyrket landbrugslandskab med marker i mellem til stor skala. Der er et fravær af diger og hegn i området og kun få skovstykker.

Området er præget af landbrugets fortsatte udvikling med større gårde, der ligger spredt i området. Herudover er landskabs udvikling og nuværende karakter i høj grad præget af både gennemkørende større landevej og jernbane, og dermed udbygningen af bymæssig bebyggelse omkring stationerne, der har placeret sig et lille stykke fra de oprindelige landsbyer Gislinge og Hagested. Den oprindelig struktur er sløret, på nær ved Gislinge Gård, som er et nyere gods. Herudover er området præget af mange tekniske anlæg.

De geologiske karaktertræk

Geologi og terræn

Terrænet i Gislinge Landbrugsflade er et fladt til let bølgende morænelandskab. Det falder generelt mod nord, ned mod Lammefjorden. Karakterområdet afgrænses lige ovenfor skrænterne til den tidligere kyststrækning ved Lammefjorden. Landskabets oprindelse er bundmoræneflade. Jorden er god dyrkningsjord, hvilket også ses i den intensive landbrugsmæssige udnyttelse.

Hydrologi

Gislinge Å løber øst for Gislinge, fra den tilgroede Gislinge mose og ned til Lammefjordens Svinninge-Audebo Kanal. Byløbet og Lundemarksløbet løber henholdsvis nord og nordøst om Gislinge, også til kanalen. Svinninge Å løber igennem Svinninge, fra Aggersvold Enghave og ud i Svinninge-Audebo Kanalen, der hvor landevejen krydser den inderste del af Lammefjorden og Svinninge Vejle. Vandelementerne i området fremstår generelt ikke særligt markante.

De kulturbetingede karaktertræk

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakterens oprindelse tager afsæt i landboreformerne og områdets udskiftning.

Dyrkningsstruktur

Arealanvendelsen er helt overvejende intensivt landbrug med mellemstore til store marker. Der er enkelte mindre frugtplantager i området. Langs med et stykke af Gislinge å er der enge, der drives ekstensivt. Gislinge mose er groet til/beplantet og har fået karakter af skov.

Bevoksningsstruktur

Området fremstår generelt meget åbent. Der er generelt et fravær af hegn og diger i området. Der ligger enkelte mindre skovområder spredt i området. Bevoksningerne er generelt knyttet til de gårde og huse der ligger i området.

Bebyggelsesstruktur

Huse/husmandssteder ligger langs vejene, mens gårdene ligger væk fra vejene. Flere gårde har større driftsbygninger og siloer, og bærer præg af at landbrugsdriften i området fortsat udvikles. I den centrale del af området ligger Gislinge, der vækster med erhverv og boligområder. Mod vest ligger landsbyen Sandby, der i høj grad har bevaret sin oprindelige struktur. Mod sydøst ligger Trønninge landsby, der også har bevaret sin oprindelige struktur.

Kulturhistoriske spor

De kulturhistoriske spor er i nogen grad udvisket af den gennemskærende infrastruktur, der præger området (jernbane, større landevej, motorvej), og de er derfor mange steder svært genkendelige. Men der findes alligevel nogle spor i området. Sandby landsby, som ligger på kanten af den tidligere Lammefjord med de værdifulde engområder, er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Den fremstår stort set intakt, som en delvis stjerneudskiftet landsby med en del gårde tilbage i kernen, samt genkendeligt stjerneudskiftningsmønster i ejerlavet. Ejerlavsgrænsen er dog delvist udvisket mod syd ved Drusebjerggård af den gennemskærende jernbane. Trønnige landsby fremstår også forholdsvist uændret siden udskiftningen, som delvist stjerneudskiftet, men med et mindre genkendeligt mønster i landskabet.

Den østlige del er i høj grad præget af blokudskiftninger. Hvor mange gårde er flyttet ud midt på markstykkerne, fra de omgivende landsbyer, hvoraf nogle senere er vokset til mindre stationsbyer som følge af jernbanens etablering igennem området.

I den vestlige del af området ligger to yngre mindre herregårde; Gislingegården og Svinningegården. Her er de store marker oprindelige, og en markant allé leder fra Landevejen til Gislingegården. Området har herregårdspræg, men kun i form af markstørrelser og bygningsmasse (hvorimod der ikke ses stendiger og skov). Udviklingen i den resterende del af området, med intensiv landbrugsdrift, og sammenlægning af marker betyder dog, at området ved Gislingegården og Svinningegården ikke adskiller sig væsentligt fra den resterende del af området.
Gislinge Kirke i Gislinge er et væsentligt kulturhistorisk element, der kan ses på lang afstand.

Tekniske anlæg

I Gislinge ligger der en markant DLG silo som en fortælling om det værdifulde landbrugsland i området og et orienteringspunkt der ses over større afstande.
Der er flere tekniske anlæg indenfor området. Der er et solcelleanlæg (ca. 30 ha.) nordøst for Svinninge, der står tre vindmøller mellem Sandby og Gislinge og der løber en højspændingsledning i den østlige del af området (syd for Hagested og Mårsø). Området er desuden gennemskåret af flere større infrastrukturanlæg. Jernbanen gennemløber området i øst-vestgående retning. Det samme gør den trafikerede landevej ’Landevejen’. Motortrafikvej (rute 21) gennemskærer den østlige del i nord/syd gående retning. Vejen ligger dog lavt i forhold til det omkringliggende landskab, og fremtræder dermed ikke dominerende i området.

Rumlige og visuelle forhold

Den rumlige oplevelse

Landskabet er karakteriseret ved mellem til stor skala, der afspejles i områdets struktur med store marker, et fravær af diger og bevoksning, samt mange større landbrugsbedrifter. Landskabet har generelt en åben karakter, der er kun få skovstykker og den sparsomme bevoksning er ofte knyttet til bebyggelsen i området.

Landskabet rummer generelt åbne udsigter over store afstande. Fra Landevejen, der løber gennem området, kan der særligt mod nord på grund af det faldende terræn og fraværet af væsentlig beplantning opleves større udsigter. Udsigterne er påvirket af vindmøller, så det er ikke uforstyrrede kig, men alene oplevelsen af at se langt, og kunne se den tidligere kystskrænt mod nord.