Nøglekarakter
Karakterområdet består af det flade terræn i den oprindelige smeltevandsådal og Åmose. Området opleves i dag som et kulturlandskab, som resultat af den opdyrkede højmose. Området fremstår derfor med en stram struktur af dyrkede marker og dræningskanaler. Kun få mindre områder vidner om den oprindelige højmose. Der er meget lidt bebyggelse i området.
Beliggenhed
Store Åmose ligger i den sydligste del af kommunen. Området er afgrænset mod syd og sydvest af kommunegrænsen mod Sorø og Kalundborg kommuner. Store Åmose er en del af et sammenhængende “fugtigt” dallandskab med ådale, søer og moseområder, der strækker sig igennem Holbæk, Sorø og Kalundborg kommuner.
Landskabskarakter – Landskabets kendetegn
Karakterområdet består af det flade terræn med en stram struktur af dyrkede marker, dræningskanaler og mindre skovbeplantninger. Området opleves som et kulturlandskab, som resultat af den opdyrkede højmose. Området har et karakteristisk fravær af bebyggelse og derfor er der kun få veje i området. Området er derfor svært tilgængeligt. Der er kun få tilbageværende delområder af den tidligere højmose; Ulkestrup Lyng, Store Lyng og Lille Lyng. Områderne ligger i den østlige del af karakterområdet.
Geologi og terræn
Da isen i sidste istid smeltede strømmede smeltevand igennem landskabslavningen, og der opstod en smeltevandsslette. De store vandmasser holdt det smalle udløb ved Bjergsted Bakker åbent. Da vandmasserne aftog lukkede udløbene delvist til, og Åmosen blev til et søområde. De seneste 15.000 år har landskabet udviklet sig fra en smeltevandssø til et mere frodigt søområde, hvor organisk materiale blev aflejret, og området udviklede sig langsomt til en højmose med en sammenhængende tørveflade. Tørven er således dannet gennem tusindvis af år af planter og mosser. Området er et enestående eksempel på, hvordan landskabet har udviklet siden istiden.
I dag er området karakteriseret ved at være en smeltevandsfloddal. Området fremstår i dag som et åbent kulturlandskab, der med sin udbredte flade af mose-, eng- og landbrugsarealer samt stedvis højmosevegetation, opleves i stor kontrast til de omkringliggende bakkede dødislandskaber. . Området gennemskæres ved kommunegrænsen af Åmose Å, som løber fra øst mod vest tværs gennem det samlede område for Åmosen. Dybe dræningskanaler gennemskærer området flere steder i nord/sydgående retning. Kun få oprindelige højmose arealer er tilbage i området.
Hydrologi
Området bærer præg af den kulturelle omlægning fra højmose til drænet landbrugsjord. Vandets naturlige forløb er således ændret som følge af dræning af Åmosen. Selve Åmose Å løber fra øst mod vest, og der er flere steder afvandingskanaler imellem de dyrkede arealer. Både marker og drænkanaler støder vinkelret op til Åmose Å. Der ses dog også flere områder med ekstensiv landbrugsmæssig udnyttelse i form af enge samt områder, hvor landbrugsdriften ser ud til at være opgivet, og områderne vender tilbage til natur.
De kulturbetingede karaktertræk
Landskabskarakterens oprindelse
Landskabskarakterens oprindelse udspringer af områdets dannelse som lavtliggende åbent højmoseareal med naturlig højmosevegetation medåbne lyngklædte hvælvede højmoseflader i et ellers vidtstrakt fladt moseområde. Området er blevet ændret og kultiveret gennem de seneste 100 år ved tørvegravning, dræning og opdyrkning af ådalen, der har sænket vandstanden og ændret områdets naturindhold.
Dyrkningsstruktur
Omkring 1930 valgte man at regulere vandbalancen i området ved en regulering og udgravning af Åmose Å, hvilket betød at man for alvor kunne begynde at udvinde tørv i området. Næsten 1 – 2,5 meter tørv blev fjernet fra hele Åmosens overflade. Herefter opstod yderligere behov for afvanding således, at jorden kunne anvendes til landbrugsformål.
Landbrugsanvendelsen i dag hovedsageligt intensiv landbrug.
Bevoksningsstruktur
Dræningen af Åmosen til fordel for dyrkning er i dag karakteristisk for området. Og jordens tørvelignende struktur vidner om, at der engang var mose i området. Arealanvendelsen er hovedsageligt intensivt landbrug, dog er der også mindre skovbevoksninger og enkelte oprindelige moseområder tilbage i området. Disse er i dag tættere bevokset end den opdyrkede landbrugsflade omkring.
Bebyggelsesstruktur
Området er kendetegnet ved stort set fravær af bebyggelse. Der er desuden kun få veje i området. Bebyggelse ligger i den nordlige del af området, længst væk fra Åmose Å, på de historisk set tørre områder. Der er ikke egentlige landsbyer i området, men bebyggelsen er spredte gårde og husmandssteder.
Kulturhistoriske spor
Åmosen er opdyrket mosejord. Oprindeligt var området en stor sø skabt af sidste istid. Med tiden svandt søen ind og der blev skabt et stort moseområde. Der er mange spor efter bosætninger fra stenalderen i området og der er foretaget flere udgravninger i området af stenalderbopladser.
Tekniske anlæg
Der går en højspændingsledning gennem områdets vestlige del, som er koblet på transformatorstationen ved Skellingsted bro. Ellers er området friholdt for tekniske anlæg.
Rumlige og visuelle forhold
Den rumlige oplevelse
Landskabet er karakteriseret ved en mellem til stor skala, der afspejles i områdets flade struktur med marker og varierende strukturer af bevoksning; mindre skovbeplantninger og hegn. Området opleves som en skål, og landskabet der hæver sig mod nord og syd og skaber en afgrænsning til de omkringliggende karakterområder.
Landskabets oprindelse er smeltevandsslette, og landskabet falder mod områdets sydlige del.
Landskabets oprindelse er smeltevandsslette, og landskabet falder mod områdets sydlige del.
Dybe drængrøfter ses i området ved Lyngen, hvor der er flere natur områder, og den landbrugsmæssige udnyttelse er mere ekstensiv.
Dybe drængrøfter ses i området ved Lyngen, hvor der er flere natur områder, og den landbrugsmæssige udnyttelse er mere ekstensiv.
Der løber højspændingsledning igennem området, men derudover er der et karakteristisk fravær af bebyggelse. Der er kun få veje i området.
Der løber højspændingsledning igennem området, men derudover er der et karakteristisk fravær af bebyggelse. Der er kun få veje i området.
Landskabet er fladt
Landskabet er fladt