Bevaringsværdigt landskab

Kyringe Holme

Mange steder i området er der udsigt til Gyrstinge Sø, der præger området. Udsigten til søen og oplevelsen af landskabet der falder mod søen er værdifuldt for området, og skal søges bevaret. Bebyggelsen i Kyringe skal således tilpasses omgivelserne.

Merløsegård

Herregården Merløsegård har sat et tydeligt præg på landskabet. Markerne har en stram og planlagt struktur, og de omkransende levende hegn understreger denne. De markante skovbryn ved Ordrup Skov understreges af velbevarede stendiger. Der er et fravær af tekniske anlæg i området, der opleves meget autentisk. Ny bebyggelse eller andre ændringer der ikke er i overensstemmelse med den oprindelige struktur skal undgås.

Stestrup Old

Området er kendetegnet ved mange små ejendomme med fritidslandbrug. Landskabet i lille skala med en hyppig vekselvirkning mellem naturområder, bevoksninger og mindre marker i et kuperet landskab hvilket giver medvirker til en interessant landskabsoplevelse. Bebyggelsen i området har generelt præg af at være ældre husmandsbebyggelser, hvilket bør fastholdes.

Statisk kort