Bevaringsværdigt landskab

Jyderup Bakkelandskab

De særligt karakteristiske områder med de store skove og herregårdslandskabet ved Dønnerup Gods og ved Kongens møller er bevaringsværdigt. Landskabet har et markant bakket terræn, der skaber stor variation i landskabsoplevelsen i sammenspil med de gamle ejendomme og de store marker. De store skove understreger det storslåede landskab og sammenspillet mellem naturgrundlaget og kulturgrundlaget er tydelig.  

De bærende værdier i området er de store skove, med de markante skovbryn der understreger vekselvirkningen med de større marker. Området er præget af flere større flotte ejendomme (Dønnerup, Ranglemølle og Aggersvold) der sætter præg på området. De øvrige bebyggelser er indpasset i landskabet og skærmet af skovene og terrænet. 

Vekselvirkningen mellem de åbne og lukkede landskabsrum bør bevares. Og fremtidig bebyggelse bør indpasses i landskabet som den eksisterende bebyggelse gør det.

Hjembæk Frihed

Området er karakteriseret ved at været mere præget af landbrug end den sydlige del af området. I området findes der en del bebyggelse og som helhed har området mere præg af fritidslandbrug. Der ses en udvikling i skovbruget i øjeblikket som medfører, at området virker mere sammensat end den øvrige del af karakterområdet.

Statisk kort