Bevaringsværdigt landskab

Vedebjerg Herregårdslandskab

Området omkring de tre herregårde er bevaringsværdigt landskab. Landskabet har en stor tidsdybde og sammenspillet mellem de store marker og skovene er tydelig. Markerne afgrænses af de markante skovbryn der skaber en kontinuerlig variation af landskabsrum, som desuden præges af de gamle stendiger og store solitære træer der er opstået i godsernes storhedstid.

Det bevaringsværdige landskab bør friholdes for skovrejsning da det er vekselvirkningen mellem de åbne landskabsrum og de store skove der giver den markante oplevelsesværdi i området – sammen med herregårdene.

Knabstrup Teglværk

Området er præget af industrimiljøet og den lergravning, der har fundet sted for at skaffe råmaterialer til teglfremstillingen. Området er i lille skala og der er en stor kompleksitet. Området har en stor oplevelsesværdi da de kulturhistoriske spor fra teglværkets påvirkning er forholdsvis tydelig.

Det er vigtigt at landskabet og bebyggelsen i området også fremadrettet understøtter den kulturhistoriske fortælling om teglværket.

Statisk kort