12. Vedebjerg Herregårdslandskab

Nøglekarakter

Vedebjerg Herregårdslandskab er karakteriseret ved at være et kuperet terræn med bølgende bakker. Området er præget af de tre store godser i området og har derfor store skove og marker, der er afgrænset af mange bevoksede stendiger og markante solitære træer og alleer. Foruden godserne er bebyggelsen i området hovedsageligt arbejderboliger til godserne.

Beliggenhed

Vedebjerg Herregårdslandskab ligger syd for Knabstrup og nord og vest for Store Merløse landbrugslandskab. Mod nord afgrænses området af Skovvejen og Knabstrup by. Mod øst afgrænses området mod det mindre kuperede Søstrup Dødislandskab. Mod syd falder landskabet mod Store Åmose og mod vest afgrænses området mod Skamstrup bakkelandskab.

Landskabskarakter – Landskabets kendetegn

Vedebjerg Herregårdslandskab er et klassisk herregårdslandskab med ældre skove og store marker, der afgrænses af markante skovbryn. Området er karakteriseret ved at være i stor skala. Terrænet er kuperet med store rullende bakker, og understreges af mange bevoksede stendiger og markante store træer, der står solitært på dyrkede marker. Karakterområdet har en overvejende enkel landskabskarakter. Ved de tre herregårde øges kompleksiteten i landskabet, på grund flere vandhuller, sekundære bygninger og de store parkanlæg der præger landskabet. Ud over de tre herregårde: Kongsdal Gods, Torbenfeld og Knabstrup Gods og de sekundære bygninger i tilknytning hertil er området markant fri for anden bebyggelse. Karakterområdet tager navn fra Vedebjerg Skov, der udgør en markant del af området.

Delområder

Knabstrup Teglværk

Karakterområdet indeholder et delområde ved Knabstrup Teglværk. Området er præget af industrimiljøet omkring teglværket. I tilknytning til selve teglværket ligger en række arbejderboliger. Landskabet omkring teglværket er præget af de gamle lergrave (udgravede søer), tipvognsspor og fundamenter fra tidligere bygninger.

De geologiske karaktertræk

Geologi og terræn

Terrænet i området er karakteriseret ved store rullende bakker. Landskabet er et dødislandskab med store issøbakker. I de store skove, der dækker en stor del af området, er terrænet vanskeligere at opfatte, men der opleves mere stejle områder i skovene.

Hydrologi

Der ses mange mindre søer i karakterområdet, eksempelvis i områderne omkring Torbenfeldt Gods og Knabstrup Gods. I skovene er der desuden mange drængrøfter og vandfyldte huller. Området rummer ingen vandløb.

De kulturbetingede karaktertræk

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakterens oprindelse tager afsæt i landboreformerne og områdets udskiftning. De tre herregårde; Kongsdal Gods, Torbenfeld og Knabstrup Gods sætter et markant præg på områdets kulturgrundlag.

Dyrkningsstruktur

Da landskabet er præget af de tre store godser, er der tale om et stort sammenhængende udpræget herregårdslandskab, der veksler mellem større skove og store dyrkede marker.

Bevoksningsstruktur

Der er mange markante og velbevarede stendiger i området, og det er karakteristisk at disse mange steder er bevoksede med fuldkronede træer. Desuden er der flere steder i området gamle karakteristiske træer, der står solitært i det åbne landskab og dermed understreger det bakkede terræn.

Vekselvirkningen mellem skovområderne og markerne giver en mosaikstruktur. De store skove giver markante skovbryn, der ligger direkte op til de dyrkede marker. Der er ofte stendiger i skovbrynene, disse understreger afgrænsningen mellem dyrket mark og skov. Der er få levende hegn i området, og de består hovedsageligt af enkeltstammede større ældre træer.

Bebyggelsesstruktur

Bebyggelsen i området udgøres af de tre godser med store hovedbygninger og driftsbygninger. Ved Torbenfeld Gods ligger Frydendal kirke og en række andre bygninger og ved Knabstrup Gods ligger Knabstrup teglværk med arbejderboliger.

Bebyggelsen i området begrænser sig således til herregårdene og de dertilhørende mindre boliger. Der er herudover et markant fravær af anden bebyggelse i området.

Kulturhistoriske spor

Den mest markante kulturhistoriske fortælling i landskabet er knyttet til godserne i området der igennem udnyttelsen af området har skabt vekselvirkningen mellem skove og store marker, som vi traditionelt ser ved mange herregårde.

Torbenfeldt Gods ligger syd for Mørkøv. Godset består af tre fløje, der ligger på en søholm ud til Torbenfeldt Sø.

Knabstrup Gods ligger syd for Knabstrup. I forbindelse med godset blev Knabstrup Teglværk etableret i 1856. Teglværket er et af de tidligste industrier på Vestsjælland. I området findes en meget værdifuld lerforekomst, som gav grundlag for etablering af det store industrianlæg, der fremstillede tagsten af rødler og mursten af blåler.

Kongsdal Gods ligger nordvest for Undløse. Godsets historie går helt tilbage til 1180. Men den nuværende trefløjede hovedbygning er fra 1587, og ligger i dag omgivet af vandfyldte voldgrave.

Tekniske anlæg

Området er ikke præget af tekniske anlæg. Ved Mørkøv nord for Torbenfeld er der tre vindmøller. Skovvejen afgrænser området mod nord. Skove og hegn betyder dog at vejen ikke er særlig fremtrædende i området.

Rumlige og visuelle forhold

Den rumlige oplevelse

Landskabet er karakteriseret ved en stor skala, der afspejles i områdets struktur af store marker og store skove, som hele tiden danner nye landskabsrum. De tre store godser i området sætter hver deres særlige præg på landskabet og bidrager til en oplevelsesrig variation af landskabet understøttet af det kulturpræg hver enkel godt har sat på området. Landskabet har generelt en enkel karakter og landskabet opleves generelt uforstyrret. Det bakkede landskab og skovbryn betyder at der er et fravær af større visuelle forbindelser i området