Bevaringsværdigt Landskab

Dragerup Skov

Områdets kystnære del med Dragerup Skov og de åbne, bynære landskaber, Kirsebærholm og golfbanen, den kystnære del af Eriksholm Herregårdslandskab, den kystnære del af landskabet ud mod Tempelkrogen har fået det strategiske mål beskytte.

Hele området er vurderet som oplevelsesrigt landskab. Det er overvejende vurderet som særligt karakteristisk og i god tilstand. Kirsebærholm og golfbanen der er karakteristisk og i middel tilstand ligger inden for kystforlandet. Målsætningen ”beskytte” betyder at ændringer i området kun må finde sted for at beskytte eller forbedre de karaktergivende strukturer og landskabselementer samt landskabets kulturhistoriske fortællinger.

Området omkring skydebanen er udtaget af det bevaringsværdige landskab på grund af krav fra de statslige myndigheder.

Oplevelsen af kysten er værdifuld, og de bevaringsværdige landskabers udsigter skal bevares mod skovrejsning og andre forhold der lukker landskabet.

Holbæk Fælled

Det grønne område. Holbæk Fælled, der ligger langs Holbæk by´s østlige bykant har fået det strategiske mål beskytte. Området fremstår med et mere bymæssigt, plejet udtryk og med flere faciliteter for friluftsliv. Området ligger som en grøn kile ind mod det urbane bymiljø og har således en stor rekreativ værdi for Holbæk by.

Området bør friholdes for bebyggelse og skovrejsning.

 

Skydebanen ved Bredetved er udtaget af det bevaringsværdige landskab på foranledning af forsvaret, i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan 2024

Statisk kort