Landskabskaraktermetoden
LKM er en forkortelse af landskabskaraktermetoden. Metoden er velkendt og bruges af de danske kommuner og staten til at kortlægge landskabers karakter. I metoden tages der afsæt i områdernes landskabelige træk og visuelle værdier. Naturhensyn er ikke omfattet af metoden. Metoden bruges alene i det åbne land, altså uden for byzonen. Se metodevejledningen for Landskabskaraktermetoden her
Landskabskarakterkortlægning
En landskabskarakterkortlægning (LKM) er en systematisk beskrivelse og vurdering af landskabets karakter og værdier. Med metoden inddeles landskabet i karakterområder, som beskrives et for et. Til hvert karakterområde knyttes der argumenter for, hvordan landskabskarakteren kan styrkes eller beskyttes, og hvordan der kan tilføres nyt eller ske ændringer ude i landskabet. Formålet er ikke, at landskabet skal forblive uforandret, men at nyt indpasses i landskabet samtidigt med at landskabets karakter beskyttes og styrkes.
Natur og landskab er generelt under pres, og der er mange interesser, som kæmper om pladsen i det åbne land. Byudvikling, nye veje, større tekniske anlæg og energilandskaber mv. skal indpasses, og det er væsentligt, at det gøres under hensyn til landskabets karakter og værdier. En LKM bidrager til at kvalificere disse beslutninger.
LKM i kommuneplanen
Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber. Se retningslinjerne for de bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber her
Smukke og oplevelsesrige landskaber er en værdifuld ressource i Holbæk Kommune. Landskabet er et aktiv for kommunen i forhold til at tilbyde attraktiv bosætning, friluftsliv og turisme. En landskabskarakterkortlægning sætter fokus på de landskabelige værdier og skaber et godt grundlag for at træffe gode beslutninger om landskabets udvikling og indpasning af nyt i landskabet.
Hvad er et landskab?
Når vi bruger begrebet landskab er det ud fra tre hovedbestanddele:
- Naturgrundlaget - terrænet, jordbunden, vandet og plantevæksten.
- De kulturhistoriske spor - de synlige spor efter generationers brug af landskabet.
- Det rumlige og visuelle landskab - er det vi ser ude i landskabet - fx de åbne udsigter, kysten der møder vandet, eller en kirke højt på en bakketop