Viden, uddannelse samt bedre og mere adgang til naturen skal bidrage til at børn, unge og øvrige borgere bliver mere bevidste om, og får en større forståelse for, hvorfor biodiversitet er vigtigt, og hvordan man bidrager til at øge biodiversiteten i kommunen.

For at kunne acceptere, beskytte og støtte biodiversiteten i Holbæk Kommune, er naturdannelse, oplevelser, kendskab og forståelse afgørende.

Temaet "Viden" sætter delmål for hvordan Holbæk Kommune vil fremme biodiversiteten gennem uddannelse, viden, naturdannelse, leg og oplevelser.

Holbæk Kommune har allerede stærke institutioner der arbejder med naturformidling og nysgerrige børn og voksne på 11 skoler og 32 daginstitutioner. Mange andre borgere, benytter også institutionernes faciliteter. Det skaber et solidt grundlag for at øge viden og forståelse af natur og biodiversitet.

Holbæk Kommune vil samarbejde på tværs af fagligheder og andre relevante undervisnings- og videns aktører, for sammen at opbygge større viden, dannelse og handlekompetencer i forhold til biodiversitet.

 

Delmål for temaet Viden

 

Vi skal fremme den fælles forståelse for hvorfor biodiversitet er vigtig

Der skal være adgang til information og aktiv formidling af biodiversitet

 

Vi skal understøtte, at børn og unge ved hvordan deres handlinger påvirker biodiversitet

I daginstitutioner og i folkeskolen skal børn arbejde med hvad biodiversitet er, og hvilken værdi det har for vores samfund. Alle unge skal have mulighed for at deltage i fællesskaber der arbejder med forbedring af biodiversitet

 

Vi skal øge kommunens viden og samarbejde om biodiversitet

Vi skal i fællesskab understøtte, at kommunens medarbejdere indtænker klima- og biodiversitet i deres dagligdag og opgaver. Samarbejde og netværk skal styrkes på tværs af de institutioner, der arbejder med natur, biodiversitet og formidling.

 

Læs med her om status for implementering af delmålene under temaet Viden