Kommunalbestyrelsen har den 23. april 2025 vedtaget lokalplan 8.09 for boliger ved Maglemosen i Gislinge. Planforslaget var i offentlig høring fra den 26. november 2024 til den 7. januar 2025
Du kan læse Lokalplan 8.09 på dette link
Lokalplanens indehold
Lokalplanen skal give mulighed for at opføre op til 68 tæt-lavboliger i den vestlige del af Gislinge. Boligerne opføres i ét plan og skal fremstå med tage med lav taghældning. Mellem boligrækkerne er der plads til stier, så man kan bevæge sig rundt internt i området, men også sikre en let tilgængelighed til naboomgivelserne og tilkobling til Gislinge.
Bebyggelsesplanen er udformet, så planen kan tage højde for fremtidige ekstreme regnhændelser ved at anvende ca. 40 % af grundarealet til skybrudsareal
Retsvirkninger
Lokalplanen gælder nu for området, og det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre kommunen giver tilladelse til det.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet.
Du kan klage over afgørelser, der vedrører lokalplaner, til Planklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det er kun retlige spørgsmål, du kan klage over. Øvrige spørgsmål kan der ikke klages over til anden administrativ myndighed.
Du kan klage, hvis du er klageberettiget. Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelse, jf. planlovens § 59, stk. 1 og 2.
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klagen skal indgives via ”Klageportalen” som du finder på hjemmesiden
https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/. På siden finder du mere information om, hvordan man klager.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Holbæk Kommune. Hvis Holbæk Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Du kan læse mere om muligheden for at blive fritaget for at benytte klageportalen på Planklagenævnets hjemmeside.
Holbæk Kommunes afgørelse kan jf. Planlovens § 62, indbringes for domstolene.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af planloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Du er velkommen til at kontakte Holbæk Kommune, Klima, Miljø og Erhverv – Plan og få oplyst, om der er kommet en klage.
Yderligere oplysninger
Kommunalbestyrelsen endelige vedtagelse af lokalplan 8.09 samt behandlingen af høringssvarene fra den offentlige høring kan ses på kommunens hjemmeside lokalplaner.holbaek.dk/.
Se under lokalplan nr. 8.09, Formål og indhold > Borgerinddragelse.
Oplysning om behandling af personoplysninger
Se hvordan Holbæk Kommune behandler og beskytter personoplysninger på Lokalplanområdet via dette link