Holbæk kommune har modtaget ansøgning om nedrivning af bygning 2 og 3, på adressen Søstrupvej 14, Tingtved, 4300 Holbæk, matrikel nr. 13a – Tingtved By, Søstrup.
Bygning 2 er registret med en bevaringsværdi/ SAVE på 3. Bygning 2 er markeret med rød på de to fotos nedenfor. Bygning 3 har en SAVE på 7 og indgår derfor ikke i denne høring.
Gården er SAVE registret med følgende beskrivelse:
Trelænget gård med fritliggende hovedhus og tre sidebygninger beliggende i kulturmiljøet Tingtved.
Uudflyttet gård fra 1800-tallet i værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøets bærende værdier kendetegnes netop ved de uudflyttede, flerlængede gårde i landsbygaden. Bygningstypen med flerlængede landbrugsejendomme har historisk set været meget dominerende, og typen er derfor identitetsbærende.
I henhold til § 18, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018, må en bevaringsværdig bygning ikke nedrives, før ansøgningen har været offentligt bekendtgjort, og kommunen har meddelt ejeren, om der enten gives tilladelse til nedrivning, eller om kommunen vil nedlægge et § 14 forbud efter planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.
Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser m. v. er fastsat til 4 uger fra annonceringen med udløb torsdag den 12. december 2024.
Evt. bemærkninger/indsigelser kan sendes til Holbæk kommune, Vækst og Bæredygtighed, Byg og Landzone, så vidt muligt elektronisk på byggesag@holb.dk, alternativt til Holbæk Kommune, Vækst og Bæredygtighed, 0899 Kommuneservice.