Vandværket og kildepladsen

Bybjerg-Orø Vandværk er et privat fælles vandforsyningsanlæg med tilladelse til indvinding af 40.000 m3/år. Grafen til højre viser den årlige indvinding på vandværket siden 1992. Indvindingen faldt kraftigt i 1996 og har siden ligget omkring 30.000 m3/år. Der indvindes fra 2 boringer med DGU nr. 198.655 og 198.656. Begge boringerne indvinder fra kalk ca. 25 meter under terræn.

Bybjerg-Orø Vandværk.                   

Oppumpning fra Bybjerg-Orø Vandværk gennem 20 år.                              

Arealanvendelse

Bybjerg-Orø Vandværks boringer ligger mellem Bybjerg og Gamløse.

I den nordlige og østlige del af det grundvandsdannende opland findes boliger. Den resterende del af oplandet anvendes hovedsageligt til landbrug bortset fra den sydligste del, hvor der ligger et mindre skovområde. Det er i udkanten af dette skovområde, at boringerne er beliggende.

Der findes ikke forureningskortlagte arealer inden for hverken indvindingsoplandet eller det grundvandsdannede opland. I Bybjerg mod vest ligger fire arealer, hvorpå der er konstateret forurening, men de vurderes ikke at udgøre en risiko i forhold til den nuværende indvinding.

Oplandene er i hele deres udstrækning udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat.

Arealanvendelsen inden for det grundvandsdannende opland til Bybjerg-Orø Vandværk.

Geologi, hydrogeologi og grundvandskemi

Kalken, hvorfra der indvindes, træffes på ca. 25 meters dybde.

Den samlede lertykkelse over grundvandsmagasinet er 5-10 m i det meste af indvindingsoplandet. I den sydlige del af oplandet stiger lertykkelsen til ca. 20 m nogle steder, se illustrationen nedenfor. Grundvandsspejlet er frit i størstedelen af oplandet og kun i den sydligste del er der spændte magasinforhold. Det grundvandsdannende opland er forskudt lidt mod nord i forhold til indvindingsoplandet da der nær boringerne er et relativt tykt lerlag, der ikke genfindes længere mod nord, se i øvrigt afsnittet Hydrogeologi.

Det indvundne vand fra det primære magasin er let reduceret, hvilket betyder, at der ikke er fundet nitrat i det vand vandværket indvinder. Der ses imidlertid en stigende koncentration af sulfat i de to vandværksboringer, se graferne til højre.

Forhøjet sulfat i en indvindingsboring skyldes iltning af pyrit (svovlkis) i jordlagene. Iltningen er enten forårsaget af atmosfærisk luft pga. grundvandssænkning (oppumpning eller dræning) eller nedsivning af nitrat pga. anvendelse af gødning. Et stigende sulfatindhold er derfor generelt tegn på, at boringen i tiltagende grad påvirkes med ungt grundvand, og derfor forøges også risikoen for, at der dukker nitrat (og i øvrigt også pesticider) op i boringen.

Der er i februar 2013 fundet nitratkoncentrationer på 30-50 mg/l i to observationsboringer (DGU nr. 198.705 og 198.706) 300 m nord for vandværksboringerne. Udviklingen i nitratkoncentration i netop de to boringer er vist i figuren til højre.

Grænseværdien for nitrat i drikkevand er på 50 mg/l. Grundvandet strømmer fra disse observationsboringer i retning mod vandværksboringerne, men ved vandværkets boringer er der tilsyneladende sket en så stor fortynding, at nitraten ikke er fundet endnu.

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne.

Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen i Bybjerg-Orø Vandværks indvindingsboringer.

Tidslig udvikling i nitratkoncentrationen i to observationsboringer 300 m nord for vandværksboringerne.

Lertykkelse og oplande – Bybjerg-Orø Vandværk.

Risikovurdering

I den nordlige del af det grundvandsdannende opland er der primært by, mens resten af arealet består af landbrugsarealer.

Ifølge oplysninger fra det centrale landbrugsregister har belastningen med kvælstof i 2011 givet anledning til en potentiel udvaskning af nitrat på mellem 53 og 173 mg/l på landbrugsarealerne inden for det grundvandsdannende opland til vandværket. Udvaskningen er beregnet for afgangen fra rodzonen, så hvis der ikke omsættes yderligere nitrat under nedsivningen til grundvandsmagasinet, vil alt det udvaskede nitrat ende i magasinet og senere i vandværksvandet. Da grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l udgør udvaskningen en væsentlig risiko for nitratpåvirkning af indvindingen på vandværket.

Nitratpåvirkningen stammer med stor sandsynlighed fra landbrugsdriften i det grundvandsdannende opland til de to indvindingsboringer. De observerede nitratkoncentrationer i observationsboringerne (DGU nr. 198.705 og 198.706) er af en sådan størrelse, at nitraten formentlig inden for en overskuelig fremtid må forventes at nå kalken, hvorfra vandværket indvinder vand.

Øvrig forureningsrisiko

I den nordligste del af både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland løber enkelte spildevandsledninger (i byområdet), men der er ingen private spildevandsanlæg inden for oplandsgrænserne. Der er formentlig kun en minimal risiko for bakteriel forurening og forurening med næringsstoffer i forbindelse med utætte spildevandsledninger.

Generelt kan anvendelse af pesticider i de private haver inden for oplandsgrænserne også udgøre en risiko for forurening af grundvandet.

Potentiel nitratudvaskning på markniveau i 2011.