Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Hovedkonklusioner og perspektivering
Hovedkonklusioner og perspektivering

Du er her: Home Temaplaner Strategisk varmeplan Hovedkonklusioner og perspektivering

Holbæk Kommune og Holbæk Forsyning A/S har et fælles ønske om at omstille energisystemet til et fleksibelt, robust, bæredygtigt og energieffektivt system på vedvarende energi med øje for symbioser og samarbejder. Den strategiske varmeplan bygger på de tidligere analysearbejder og relaterede udredninger, og sammen med nye analyser og viden er der opstillet et bud på, hvordan udviklingen på varmeområdet kan forløbe over de næste 20 år. Samtidigt har ønsket været at lave en køreplan for konkrete rentable projekter, der kan være de første skridt på vejen til realiseringen af visionen om fossilfrihed i varmesektoren.


Naturgasfyrene er den største udfordring

Sceanarieanalysen viser, at Holbæk Kommune betydeligt vil reducere sin afhængighed af fossile brændsler alene som følge af almindelige energirenoveringer, naturlig udskiftning af oliefyr og øget tilslutning til nettene i naturgas- og fjernvarmeområderne. I 2035 tilbagestår et betydeligt naturgasforbrug i de mindre naturgasforsynede byer samt i Holbæk by, hvis der ikke tages yderlige initiativer.

Der er en række forbrugere i de eksisterende fjernvarme- og naturgasområder, der har mulighed for at blive tilsluttet, men som endnu ikke er det. Øget tilslutning vil være med til at udfase oliefyrene og bane vejen for mere rentable systemer.


Fjernvarme løser ikke problemet

Erstatning af naturgasforsyningen i Holbæk by har været undersøgt, og en løsning med fjernvarme i dele af byen produceret på flis og solvarme er det billigste alternativ for forbrugerne. Fjernvarme i Holbæk by vil samtidig give et betydeligt bidrag til at reducere brugen af fossile brændsler. Samfundsøkonomisk er denne løsning imidlertid langt fra rentabel, hvilket skyldes, at de betydelige investeringer i ledningsanlæg ikke opvejes af en billigere samfundsøkonomisk pris for flis i forhold til fortsat naturgasforsyning. Ifølge varmeforsyningsloven og de nuværende krav til samfundsøkonomisk rentabilitet kan kommunen således ikke godkende en konvertering i Holbæk by til fjernvarme.


Store varmepumper kan i princippet integreres og erstatte eller delvis erstatte flis, men denne løsning er dyrere og medfører en højere varmepris.


Det samme gør sig gældende i de mindre naturgasbyer. I områder uden naturgas skal en fjernvarmeløsning holdes op imod individuelle varmepumper. Analyserne viser, at et lille fjernvarmenet i mange tilfælde vil udvise en samfundsøkonomi, der er meget tæt på en løsning med individuelle varmepumper eller med et fælles varmepumpeanlæg – et såkaldt brineanlæg. Forudsætningen er dog, at alle eller næsten alle forbrugere tilslutter sig. Områder med disse forhold i Holbæk Kommune vurderes at være meget få.


.


Demonstration af små fællesanlæg

Mindre fællesanlæg har en række kvaliteter og perspektiver, som kunne være relevante i en fremtidig konvertering af naturgasområder. Derfor vil det være interessant at få afprøvet mulighederne for mindre fællesanlæg, fx i form af støttede demonstrationsanlæg eller udnyttelse af overskudsvarme fra en lokal industri – også selv om et anlæg i sig selv ikke er hele løsningen i forhold til udfasningen af fossile brændsler.

Varmepumper alene eller i kombination med fossile brændsler batter mest

I det åbne land viser analyserne, at de teknologier, der er relevante og økonomiske for forbrugerne, også vil være relevante i resten af kommunen. Varmepumper, enten som hovedforsyning eller som supplement til naturgas eller et andet fyr, samt træpillefyr er de teknologier, som står først for. Brugerøkonomien set over anlæggets levetid er stort set ens, men der er store forskelle i investerings- og brændselsomkostningen. Træpillefyret er billigst i anskaffelse, men dyrest i drift, mens varmepumpeanlæggene kræver en høj investering, men er billige i drift. Hybridløsningerne ligger derimellem.

Samfundsøkonomisk er varmepumpen og især jordvarmeanlæggene betydeligt mere rentable end de biomassebaserede løsninger, idet varmepumpeløsningerne kan udnytte den stigende mængde el fra vindmøller, mens en øget brug af biomasse forventes at blive mere problematisk over tid. Dvs. varmepumpeløsningerne vil være den mest robuste løsning på sigt, da afgifter og tilskud generelt anvendes til at fremme den mest hensigtsmæssige udvikling, samfundsøkonomisk set.

Nye forretningsmodeller for finansiering, service og garanti i relation til varmepumper er under udvikling og demonstration i flere sammenhænge. Det gælder for såvel forsyningssiden som installatør- og leverandørsiden.

Investeringer i varmesektoren har lang levetid, og det er vigtigt, at de betydelige investeringer, der skal ske i varmesektoren, er både fornuftige og robuste både over for de forandringer, der sker lokalt, og i energisektoren i øvrigt. Energirenoveringer, varmepumpeløsninger og fjernvarme baseret på lokale energikilder er eksempler på løsninger, der opfylder dette.


Figur 7: Kort med visning af naturgasområderne (gult), fjernvarmebyerne (røde), olielandsbyerne (pink) og områder udpeget til mulig placering af biogasanlæg (grøn). Symbolerne angiver, hvor gasfyr, varmepumper, træpillefyr, fjernvarme og oliefyr er relevante.


Biogas kan give et vigtigt bidrag til at komme i mål

Der er gode muligheder for at udnytte husdyrgødning, organisk affald og restprodukter fra landbrug, industri og husholdninger samt energiafgrøder til biogasproduktion i Holbæk Kommune. Uden nye tiltag for at nedbringe gasforbruget vil opgraderet biogas kun kunne dække en mindre del af det forventede gasforbrug til opvarmning i 2035. Ved reduktion af gasforbruget, fx ved øgede energirenoveringer og varmepumper i naturgasområder, vil dækningsgraden af biogas kunne komme op på 100 %.



Holbæk Kommune | Kanalstræde 2 | 4300 Holbæk | telefon: 72 36 36 36 | e-mail: post@holb.dk