Til forsiden
| Høringer og afgørelser | EAN, CVR & SE | Kontakt |
 
Vandområdeplan
Politik og mål Vandmiljø Klimaforhold Vandområdeplan Miljø og servicemål

Du er her: Home Temaplaner Spildevand Politik og mål Vandområdeplan

Vandområdeplanen

Vandplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne er anden generation af de danske vandplaner. De skal være færdige og vedtaget d. 22. december 2015. Vandområdeplanerne gælder fra 2015 - 2021.

Vandområdeplanens indsatser for overløb og spredt bebyggelse i Holbæk Kommune er gennemgået herunder.

Der er ikke udpeget indsatser for renseanlæg i Holbæk Kommune.

Overløb

Under kraftig regn har fælleskloakerede systemer ofte ikke kapacitet til at aflede alt overfladevand og spildevand til renseanlæg, hvilket kan medføre, at urenset spildevand og regnvand udledes til recipienten i såkaldte overløb.

Vandområdeplanen udpeger 7 overløb i Holbæk Kommune hvor der skal ske en indsats for at reducere de udledte mængder. Det er op til kommune og forsyning af dokumentere de udledte mængder, og foretage de nødvendige ændringer af afløbssystemet, for at nedbringe belastningen.

Senest primo 2016 forventer Holbæk Forsyning A/S at have opstillet modeller, som kan beregne den årligt udledte vand- og stofmængde for samtlige udløb i Holbæk Kommune.

I tilfælde hvor der er planlagt fuld separering af fælleskloak vil overløbene blive overflødige og kan sløjfes helt. Hvor dette ikke er tilfældet skal forsyningen inden udgangen af 2016 levere en plan for nedbringelse af overløbsmængden, så overløbene ikke er årsag til manglende målopfyldelse i vandløbene.

Forsyningen afsætter årligt midler i investeringsplanen til afhjælpning af de mest problematiske overløb.


udpegede overløb


Spredt bebyggelse i det åbne land

I en række søer og vandløb i kommunen er spildevand fra ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag til, at vandkvalitetsmålsætningen ikke kan overholdes. Dette skyldes blandt andet spildevandets høje indhold af organisk stof, ammoniak, næringssalte og bakterier.

Rensekravene er fastsat i Vandplanerne og alle oplande er tildelt en renseklasse som afhænger af det vandområde som spildevandet ledes til. De forskellige renseklasser er anført i tabellen nedenfor. De udpegede oplande kan ses i kortboksen til højre - eller som oversigtskort: LINK

De tidligere amter udpegede de oplande, hvor der skulle ske en indsats overfor ukloakerede ejendomme i det åbne land. En del af denne indsats er endnu ikke fuldt gennemført, og er derfor forsat en del af vandområdeplanen. I Holbæk Kommune er der udgået 2 oplande, fordi målsætningen vandløb er ændret, eller fordi der nu er målopfyldelse i vandløbene. I disse 2 oplande er der ikke længere krav til forbedret rensning af spildevandet.

For ejendomme i udpeget opland skal spildevandet renses i overensstemmelse med den renseklasse, der er fastlagt for det enkelte opland.

Kommunerne skal inden der meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning foretage en konkret vurdering af, om ejendommen udleder spildevand til det pågældende vandområdesystem, og om udledningen bidrager til forurening af det omhandlende nedstrøms liggende vandområde, der ikke har målopfyldelse bl.a. på grund af spildevandstilførsel.

 

Renseklasse Bi5 Fosfor Nitrifikation
SOP 95% 90% 90%
SO 95%   90%
OP 90% 90%  
O 90%    

 

For at beskytte drikkevand, vandløb og søer, er det mange steder mest hensigtsmæssigt at foretage en kloakering af de fritliggende ejendomme eller samlede bebyggelser, så spildevandet ledes hen til moderne renseanlæg. Spildevandsplanen indeholder derfor en omfattende kloakering af ejendomme i det åbne land. Der findes ca. 2520 adresser indenfor oplande med krav om forbedret resning og af disse er ca. 1430 udlagt til kloakering. Ud af de resterende 1090 adresser er der 640 som ikke overholder rensekravet og derfor skal have påbud om forbedret rensning af spildevandet.

Spildevandsforhold og den planlagte kloakering fremgår af spildevandsplanens kortværk LINK

Ejendomme som ikke er planlagt kloakeret, og som ikke overholder gældende rensekrav, kan i planperioden forvente krav om forbedret spildevandsrensning ved anlæg af individuelle renseløsninger. De berørte lodsejere vil samtidig blive tilbud medlemskab af kloakforsyningen.

 

 


Holbæk Kommune · Kanalstræde 2 · 4300 Holbæk · Tlf. 72 36 36 36 · E-mail plan@holb.dk